Kinesisk elbil kommer til Danmark – men prisen er hemmelig

Leapmotor B03X får dansk premiere til efteråret med op til 382 km rækkevidde, masser af plads og en lav pris – men prisen er stadig hemmelig.

Annonce

Leapmotor har endnu en kinesisk elbil på vej til Danmark. Mens B05 allerede er på vej mod danske forhandlere, melder mærket nu B03X klar til dansk premiere til efteråret. Der er tale om en kompakt elektrisk SUV, som skal ramme det voksende B-SUV-segment.

Priserne er ikke offentliggjort endnu. Men Leapmotor lægger selv op til et skarpt prispunkt, som skal sende et klart signal om mærkets danske ambitioner. Importøren kalder målet at blive hele Danmarks elbilsmærke.

B03X er 4,27 meter lang og dermed relativt kompakt udvendigt. Alligevel lover Leapmotor god plads i kabinen. Akselafstanden er 2.605 mm, og den flade kabinebund skal give bedre benplads til både fører og passagerer.

Artiklen fortsætter efter dette:

Kinesisk elbil kommer til Danmark med hemmelig pris
Foto: Leapmotor Danmark

God plads i lille SUV

Kabinen byder ifølge Leapmotor på 33 opbevaringsmuligheder. Bagsæderne kaldes Magic Seats og kan vippes op, så der bliver plads til høje eller besværlige genstande. Leapmotor nævner selv en cykel som eksempel.

Bagagerummet rummer 405 liter. Under gulvet findes en ekstra Gigabox på 105 liter, som er vandtæt, vaskbar og nem at rengøre. Foldes bagsæderne ned, vokser lastrummet til 1.545 liter med en lastrumslængde på op til 2,52 meter.

Kinesisk elbil kommer til Danmark med hemmelig pris
Foto: Leapmotor Danmark

B03X får en elmotor med 197 hk og to LFP-batterier at vælge imellem. Det mindste er på 39,8 kWh og giver en forventet rækkevidde på op til 292 km. Den største pakke er på 53 kWh og giver op til 382 km efter WLTP-normen. Hvilket ikke just er imponerende tal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lader op på 21 minutter

DC-hurtigladning sker med op til 100 eller 133 kW afhængigt af batteriversion. Ifølge Leapmotor tager en opladning fra 10 til 80 procent 21 minutter. Energiforbruget oplyses fra 15,5 kWh pr. 100 km.

Udstyret afhænger af version, men B03X fås blandt andet med 14,6 tommer HD-touchskærm, varmepumpe, 360-graders kamera, ambiente belysning og 21 avancerede førerassistentsystemer. Modellen kommer i udstyrsvarianterne Life og Design.

Designet kombinerer svævende taglinje og SUV-profil. Baglygterne er ifølge Leapmotor inspireret af en smilende emoji. Kabinen følger en minimalistisk linje med fokus på overskuelig betjening.

Annoncer:

De danske priser og det endelige udstyrsniveau offentliggøres tættere på lanceringen til efteråret. Men hvis prisen bliver lav nok, kan B03X blive endnu et kinesisk pres på de etablerede elbilmodeller i Danmark.

Så er spørgsmålet bare, om kvaliteten kan følge med konkurrenterne.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?