Jaguar klar med 1.000-hestes GT efter voldsom woke-kritik

Jaguar lover, at mærkets nye firedørs elbil bliver en ægte Jaguar med over 1.000 hk. Det sker efter, at Type 00-konceptet skabte voldsom debat om brandets nye retning.

Annonce

Jaguar forsøger nu at flytte fokus fra image og identitet til det, bilisterne mærker bag rattet. I en ny pressemeddelelse fra Jaguar gør mærket det klart, at den kommende firedørs elektriske GT først og fremmest skal køre som en ægte Jaguar. Og den kommer til Danmark!

Det budskab kommer ikke tilfældigt. Jaguars radikale Type 00-koncept og mærkets nye designlinje udløste i 2024 en voldsom debat, hvor mange kritikere kaldte retningen for fjern fra mærkets arv, og flere beskrev udtrykket som både kunstigt og meget woke.

PistonHeads skrev dengang om lanceringen af Type 00 i Miami, hvor konceptet blev præsenteret som et dramatisk opgør med fortiden. Men det fejlede totalt, da det druknede i woke design-udtalelser, som de fleste Jaguar-fans ikke lige havde forventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu prøver Jaguar tydeligvis at genvinde noget af troværdigheden hos de bilkøbere, der savnede klassiske Jaguar-værdier.

Derfor har ingeniørerne ifølge mærket brugt tid på at køre ikoniske modeller som XK120, E-type, XJ Coupé V12, XJS og XJ Series I for at finde ind til det, der skal definere næste kapitel for mærket.

Jaguar klar med 1.000-hestes GT efter voldsom woke-kritik
Credit: Jaguar

Vil være både vild og komfortabel

Jaguar beskriver den nye GT som en bil med to personligheder. Den skal både være hurtig, præcis og engagerende, men samtidig rolig, raffineret og komfortabel på lange ture. Netop balancen mellem performance og luksus bliver fremhævet som selve kernen i Jaguars DNA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Matt Becker, der er udviklingschef hos JLR, siger i pressemeddelelsen, at teamet helt bevidst begyndte med fortidens modeller for at forstå, hvad der gør en Jaguar til en Jaguar. Det er et klart signal om, at mærket har hørt kritikken efter Type 00-forløbet.

Over 1.000 hk og tre motorer

Teknisk lægger Jaguar ikke op til noget forsigtigt comeback. Den kommende firedørs GT får ifølge fabrikken en tri-motor-løsning med mere end 1.000 hk og over 1.300 Nm. Dertil kommer intelligent torque vectoring, luftaffjedring og aktive to-ventils dæmpere.

PistonHeads beskriver, hvordan Jaguar bruger fortællingen om “Spirit of Jaguar” som en central del af lanceringen. Og pointen er enkel. Den nye elbil skal ikke bare være hurtig på papiret, men føles som en rigtig Jaguar på vejen.

Læs videre efter annoncerne

Designet bliver også en del af fortællingen. Jaguar fremhæver en lang motorhjelm og lav taglinje som en visuel kobling til mærkets store klassikere, selv om bilen er fuldelektrisk og bygget til en helt ny tid.

Jaguar klar med 1.000-hestes GT efter voldsom woke-kritik
Credit: Jaguar

September bliver afgørende for Jaguar

Verdenspremieren er sat til september 2026, og meget tyder på, at bilen bliver Jaguars vigtigste lancering i årevis. Type 00 skabte massiv opmærksomhed, men også stor splittelse.

Derfor bliver den nye GT første rigtige bevis på, om mærket kan omsætte opsigtsvækkende design og ny identitet til en bil, som kunderne faktisk vil have.


For os herhjemme i Danmark bliver modellen især interessant, hvis Jaguar også kan levere rækkevidde, pris og kvalitet på et niveau, der gør bilen relevant mod tyske luksus-elbiler.

Indtil videre er det dog køreegenskaberne, Jaguar vil have verden til at tale om. Det siger en hel del om, hvor hårdt mærket nu arbejder for at lægge Type 00-dramaet bag sig.

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet