Flest danskere vil anbefale tysk bilgigant til hinanden

Mercedes er godt nok ikke det bilmærke, som sælger flest biler i Danmark. Alligevel har tyskerne en stor stjerne hos danskerne, som allerhelst vil anbefale mærket fra Stuttgart.

Annonce

Mercedes har en stor stjerne hos danskerne.

I hvert fald hvis man skal tro en ny YouGov-undersøgelse kaldet BrandIndex.

Her svarer 82,4 procent af mærkets nuværende kunder, at de vil anbefale Mercedes til andre.

Det er ikke bare den højeste anbefalingsprocent blandt bilmærkerne i Danmark, det er den højeste procent blandt alle brands generelt, lyder det fra Yougov.

Annonce

Lige under Mercedes ligger Audi. 79,2 procent af deres kunder siger, at de vil anbefale bilmærket til andre. Så skal vi et stykke ned af listen for at finde Toyota på en femteplads, før der går telefonabonnementer og legetøj i den.

Det er faktisk først på listens 9. og 10. plads, at vi igen finder bilmærker omtalt.

75,8 procent af Volkswagens danske kunder vender tomlen op, når det kommer til omtalen af mærket over for andre, mens Skoda men en anbefalingsprocent på 75,2 procent udgør listens ‘bundprop’.

– At blive anbefalet af sine kunder er et stærkt udtryk for den tillid, et brand har opbygget.

– Årets danske resultater viser, at brands på tværs af meget forskellige kategorier kan skabe en stærk relation til deres kunder.

– Det er interessant at se, hvilke brands der formår at styrke anbefalingsvilligheden over tid – og dermed fastholde og bygge videre på den tillid, deres kunder har til dem.

Intressant nok har analyskoncernen ikke offentligtgjort hvilket bilmærker eller brands generelt, som danskerne er mindst villige til at tale godt om over for hinanden.

Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce