FDM fraråder – denne bil skal danskerne holde sig fra

Bilen er måske nok ny. Men sikkerheden i Dacia Bigster er ikke der, hvor man forventer det i en ny bil, siger medlemsforeningen FDM.

Annonce

Medlemsforeningen FDM går nu direkte ud og siger, at de ikke kan anbefale den nye Dacia Bigster.

For nok er bilen ny, men sikkerhedsmæssigt halter det en hel del for rumæneren. Omvendt har lavprismærket aldrig lagt skjul på, at sikkerhed ikke ligefrem er en høj prioritet.

Men den sikkerhed, der så alligevel er i bilen, er bare for dårlig. I hvert fald hvis man spørger hos FDM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Sikkerheden i Dacia Bigster ligger langt under konkurrenternes, og hvad man bør kunne forvente af en ny bil i dag”, fortæller FDM og fortsætter.

“For eksempel har Bigster ikke en airbag mellem forsæderne, og bilen savner også en avanceret nødbremse, som afspejler 2025-niveauet af sikkerhed”.

“Dacia Bigster har ganske vist en del andre sikkerhedssystemer, men testen viser, at de desværre ikke virker rigtig godt”, forklarer FDM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikkerhed er – måske – sparet væk

“At Dacia ikke prioriterer sikkerheden højere, er ærgerligt for bilkøberne og for sikkerheden”, siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen i en pressemeddelelse.

Det er ikke første gang, at FDM kaster sig kritisk over en bil fra Renault-koncernen. Tidligere har den lille elbil Renault Zoe fået drøje hug.

Omvendt er franskmændene ikke de eneste, som FDM sparker til oven på de seneste Euro NCAP-resultater.

Læs videre efter annoncerne

Også de identiske trillinger Peugeot 3008, Peugeot 5008 og Opel Grandland kunne ifølge medlemsforeningen have klaret sig en hel del bedre end de fire stjerner, de blev tildelt.

Fire stjerner er dog ikke noget decideret dårligt resultat i Euro NCAP’s skrappere teststandard, og de testede biler klarer sig også til fem stjerner i tre af de fire testkategorier.

Men de snubler i sikkerhedssystemerne, som ikke er opdateret med de nyeste funktioner, lyder det fra FDM.

Bilerne overvåger ikke føreren godt nok

Medlemsforeningen brokker sig eksempelvis også over, at ingen af bilerne overvåger føreren godt nok.

Mere efter annoncen

Desuden mener FDM, der er en sammenslutning af de danske bilister, at det halter med airbags i bilerne.

Helt konkret mangler der også her en airbag mellem forsæderne. Den påstår foreningen, at Stellantis-koncernen har sparet væk.

Også Ford Tourneo og Kia EV3 uden ekstra sikkerhedspakke opnåed ekun fire stjerner i den omtalte crashtest. Det er heller ikke godt nok.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler