Det tog 18 år – Tesla har bygget bil nummer 10.000.000

Tesla har nu bygget bil nummer 10.000.000 på bare 18 år. Det skete, da en sort Model Y trillede af samlebåndet i Californien.

Annonce

Tesla er kørt om en markant milepæl ved at bygge 10.000.000 biler.

Det tog 18 år.

Det oplyser bilmærket selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bil nummer 10 million rullede i øvrigt af samlebåndet på fabrikken i Fremont i Californien som en sort Model Y.

Det mest bemærkelsesværdige ved milepælen er tempoet på Teslas fabrikker. Det tog bilmærket hele tolv år at bygge den allerførste million personbiler.

Siden da er hastigheden på fabrikkerne kun gået en vej – opad. De efterfølgende ni millioner køretøjer blev produceret i løbet af seks år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den seneste million biler blev samlet på kun syv måneder. Fra den første serieproducerede bil i 2008 til i dag er der dermed gået præcis 18 år.

Overhaler hvad dødt bilmærke byggede på 62 år

Til sammenligning tog det ældre bilmærker betydeligt længere tid at opbygge tilsvarende mængder. Eksempelvis byggede svenske Saab omkring 5,4 millioner biler i hele sin levetid.

Saab fremstillede sine biler fra 1949 og frem til konkursen i 2011. Den amerikanske elbilgigant har dermed bygget tæt på det dobbelte på mindre end to årtier.

Artiklen fortsætter efter dette:

Den enorme vækst er sket på trods af, at koncernen kun råder over ganske få store bilfabrikker på verdensplan. Omvendt byggede Saab kun biler ét sted – nemlig i Trollhättan, Sverige.

I dag er de oprindelige Tesla-grundlæggere for længst fortid hos bilmærket. Men det betyder ikke, at de har forladt bilindustrien.

Boosted kunne for nylig fortælle, at de har kastet penge efter en pickup, der kaldes modsvaret på Tesla Cybertruck

Meget apropos Cybertruck er det ikke alt, Tesla rør ved, der bliver til guld. I hvert fald ikke salgsmæssigt. Den aparte pickup bliver i 2026 kaldt bilindustriens største flop nogensinde.


Og det selvom Elon Musk insisterede på, at han på Teslas fabrikker kunne få bygget 250.000 Cybertruck hvert eneste år.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?