Brutalis uden strøm: Ny Audi Q9 lanceres med bomstærk V6-dieselmotor

Audi lancerer sin største SUV nogensinde med syv sæder, tonsvis af udstyr og en 3-liters V6-diesel. Audi Q9 kommer til Danmark i sensommeren 2026.

Annonce

Den nye Audi Q9 bliver mærkets største SUV nogensinde og placerer sig over Q7 og Q8 i modelprogrammet.

Q9 måler 5,31 meter i længden, 2,21 meter i bredden og 1,81 meter i højden. Akselafstanden er på hele 3,14 meter.

Modellen bliver som standard leveret med syv sæder. Audi tilbyder også en udgave med seks individuelle sæder, hvor kabinen får et mere luksuriøst udtryk. Alle seks sæder kan delvist justeres elektrisk og fås med varme. Forsæderne kan desuden udstyres med ventilation og massage.

Artiklen fortsætter efter dette:

Audi har endnu ikke offentliggjort danske priser. Lanceringen på det danske marked er planlagt til slutningen af sommeren 2026.

Stor V6-diesel med 630 Nm

Ved introduktionen kommer Audi Q9 med en 3,0-liters V6-dieselmotor. Motoren yder 299 hestekræfter og leverer et drejningsmoment på 630 Nm.

Dieselmotoren arbejder sammen med Audis MHEV plus-system. En elektrisk kompressor skal sikre hurtigere respons, når føreren træder på speederen. En drivlinjegenerator kan samtidig levere op til 24 ekstra hestekræfter i korte perioder. Kraften sendes gennem en otte-trins Tiptronic-gearkasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Brutalis uden strøm: Ny Audi Q9 lanceres med bomstærk V6-dieselmotor
Foto: Audi Danmark

Permanent quattro-firehjulstræk er standard. Audi oplyser et brændstofforbrug på mellem 7,4 og 8,0 liter diesel pr. 100 kilometer efter tyske målinger. CO2-udledningen ligger mellem 194 og 209 gram pr. kilometer. Modellen lander dermed i den laveste europæiske CO2-klasse, klasse G.

Audis største panoramatag nogensinde

Q9 får det største panoramaglastag, Audi hidtil har monteret i en serieproduceret bil. Glasarealet er på mere end 1,5 kvadratmeter.

Taget kan både åbnes og tiltes. Som ekstraudstyr kan køberen få justerbar gennemsigtighed og integreret belysning, som følger kabinens valgte ambientelys.

Brutalis uden strøm: Ny Audi Q9 lanceres med bomstærk V6-dieselmotor
Foto: Audi Danmark
Annoncer:

Audi introducerer også automatiske døre for første gang. Sensorer registrerer forhindringer og stopper dørene, hvis pladsen omkring bilen er for trang.

Dørene kan betjenes fra flere steder i kabinen og gennem myAudi-appen. En elektrisk soft-close-funktion sørger for, at dørene lukker blødt.

Q9 får også en adaptiv kørselsassistent med mulighed for håndfri kørsel på godkendte motorveje. Funktionen virker ved hastigheder op til 130 km/t.

Brutalis uden strøm: Ny Audi Q9 lanceres med bomstærk V6-dieselmotor
Foto: Audi Danmark

Håndfri kørsel bliver i første omgang tilgængelig i Tyskland, USA og Canada. Systemet er klassificeret som niveau 2, så føreren har fortsat det fulde ansvar.


Blandt nyhederne er også buede digitale OLED-baglygter og blinklys, som kan projicere et signal ned på vejbanen i mørke.

Audi Q9 bliver produceret i Bratislava. Danske priser, forbrugstal og endelige udstyrsvarianter bliver offentliggjort tættere på lanceringen.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?