100.000 bilister har bestilt elbil fra BMW uden at prøvekøre den

BMW nærmer sig 100.000 forudbestillinger af elbilen iX3 i Europa. Bestillingerne kommer alle sammen fra bilister, der ikke kan have kørt bilen endnu.

Annonce

Den tyske premiumproducent BMW nærmer sig 100.000 forudbestillinger af elbilen iX3 i Europa.

For tyskerne er den elektriske SUV så stor succes, at hver tredje solgte elbil fra BMW på det europæiske marked i dag er en iX3.

Samlet vælger halvdelen af alle europæiske X3-købere nu den rent batteridrevne udgave frem for modstykket med benzin-, diesel- eller hybridmotor

Den markante ordretilgang falder sammen med, at BMW Group har rundet to millioner leverede elbiler på verdensplan siden premieren på den originale i3 i 2013.

Annonce

Jubilæumsbilen blev en BMW i5 M60 xDrive, som forlod samlebåndet på fabrikken i Dingolfing og blev overdraget til en spansk kunde i august.

– At vi har solgt to millioner elbiler understreger, hvordan vores modeller overbeviser kunder over hele verden, udtaler salgsdirektør Jochen Goller fra BMW AG.

– Den positive udvikling i Europa viser Neue Klasses betydning for tempoet blandt elbilerne, understreger bestyrelsesmedlemmet videre i en pressemeddelelse.

I årets første halvdel tegnede rene elbiler sig for 28 procent af mærkets europæiske salg efter en vækst på 38 procent i andet kvartal.

Koncernen har netop startet serieproduktionen af den nye elektriske i3 sedan på hovedfabrikken i München. Tidligere forlød det i øvrigt, at BMW slet ikke kunne følge med efterspørgslen på iX3.

Det er dog ikke kun hos BMW, at bilkøbere bestiller nye modeller ubeset forud for de officielle leveringer.

Kinesiske Zeekr kunne tidligere på året fortælle os her på Boosted, at 500 danskere har købt hver deres Zeekr 7GT på forudbestilling.

Artiklen fortsætter efter dette:

Imodsætning til BMW iX3 er Zeekr 7GT dog ikke uprøvet land. Tilbage i maj 2025 havde mærket leveret eksemplar nummer 10.000 af 7GT hjemme i Kina.

Altså mere end et år før at bilen kom til Danmark. 

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce