Ny nedtur for Tesla – taber knap 3 milliarder i Danmark

Den amerikanske elbil-gigant Tesla bløder milliarder i Danmark. Omsætningen faldt markant i 2024, og salget af populære modeller som Model Y er halveret. Men maj måned var et lyspunkt.

Annonce

Omsætningen hos Tesla i Danmark er styrtdykket. Det viser nye tal fra selskabets danske afdeling, Tesla Motors Denmark ApS.

Selskabet taber milliarder af kroner i tabt omsætning i et marked under forandring. Det store fald i omsætningen rammer samtidig med, at salget af biler som Model Y også oplever en markant nedgang på visse markeder.

Det danske datterselskab måtte se sin omsætning falde til 5,3 milliarder kroner sidste år. Det er et fald på hele 2,8 milliarder kroner sammenlignet med året før. Her lød omsætningen på 8,1 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tallene fremgår af selskabets årsregnskab for 2024, som Børsen har set.

Fremtiden ser heller ikke lys ud for elbilproducenten i Danmark. Tesla forventer selv at levere mellem 10 og 15 procent færre biler til danske kunder i 2025.

Det fremgår direkte af ledelsesberetningen i regnskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Salget af nye Teslaer Danmark har i løbet af 2025 da heller ikke fulgt med tidligere tiders succes. Det bekræfter nye opgørelser fra Mobility Danmark.

Fra dominerende til presset på bilmarkedet

Salget af nye Tesla-biler i Danmark blev mere end halveret i første kvartal. Det er sammenlignet med den samme periode i 2024.

I årets første tre måneder blev der kun indregistreret 1.549 nye Tesla-biler her i landet. Året før var tallet 3.556 biler.

Læs videre efter annoncerne

April måned var særligt hård for Tesla. Mærket var helt ude af top ti over de mest solgte biler. Med kun 180 indregistrerede biler var Tesla det 19. mest solgte bilmærke i Danmark.

I maj sneg Teslas Model Y sig dog tilbage på listen. Her blev der solgt 674 eksemplarer af den populære SUV.

Selvom Tesla igen er at finde i toppen, er der lang vej til den tidligere dominans. I 2024 var Model Y den suverænt mest solgte bil i Danmark. Samtidig var Model 3 den fjerde mest solgte bil.

Elon Musks ageren sender aktien ned

Den seneste tid har der været stor opmærksomhed omkring Teslas topchef, Elon Musk. Hans markante politiske udmeldinger og en nylig ordkrig med Donald Trump har skabt uro.

Mere efter annoncen

Uroen fik direkte konsekvenser for selskabets værdi på børsen.

Efter ordkrigen mellem Musk og Trump faldt Tesla-aktien med næsten 14,3 procent. Det svarer til et fald i Teslas markedsværdi på svimlende 977 milliarder danske kroner.

Og selvom Tesla nu igen blander sig i den danske top over nye biler på vejene, er det langt fra i alle steder at det går lige så godt.

Flere steder alene i Europa er salget kollapset. Alene i Frankrig er salget skrumpet med 67 procent. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler