Ny Honda Civic Type R får lidt flere hestekræfter


Det vil knap nok kunne mærkes bag rattet. Men de er der, de ekstra hestekræfter. I hvert fald på papiret.

Da Honda afslørede den nye Civic Type R, valgte japanerne at tie om de nøjagtige specifikationer. Faktisk ville mærket kun sige, at den nye model er mere potent end den udgående model. Og det har de ret. I hvert fald hvis man skal tro nogle lækkede dokumenter fra Japan.

Det ligner forhandler-materiale som fortæller næsten alt om den nye Type R. Ifølge dokumenterne holder den nye Civic Type R fast i forgængerens to-liters turbo-benziner med fire cylindre.

Det er blevet til i alt 330 hestekræfter og 420 Nm. Altså lige lidt mere end de 320 hestekræfter og 400 Nm som den gamle model kunne prale af. Hvor hurtig den nye Civic er fra 0 til 100 km/t og på toppen, mangler vi dog stadig svar på. Sidst lød topfarten på 270 km/t.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Den nye Type R har dog taget lidt på. Godt 14 kilo i forhold til forgængeren. Men for puritanerne er der godt nyt – Honda holder fast i den seks-trins manuelle gearkasse.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk