AI-superkameraer i Australien afslører chokerende adfærd bag rattet. 31.800 bilister fik bøder for fart, manglende sele og mobilbrug på blot en måned.
En ny type fotofælde har blitzet 31.800 bilister på blot 4 uger.
De avancerede AI-kameraer er blevet testet i Australien med skræmmende effektive resultater. Systemet registrerer ikke kun fartforseelser, men også om folk bruger mobiltelefon håndholdt eller kører uden sikkerhedssele.
Alene i den første måned blev der udstedt bøder for over 58 millioner danske kroner. Det viser tal fra en test, som 9 News har fået udleveret af myndighederne.
Testen omfattede seks mobile kameraer på trailere og tre faste standere.
Hvis AI-systemet spotter en overtrædelse, bliver billederne efterfølgende tjekket manuelt tjekket af mindst to betjente.
Det skal sikre, at ingen får en sendt en bøde på grund af tekniske fejl. Vejtransportminister Reece Whitby kalder tallene for uforståelige og opfordrer folk til at være mere ansvarlige i trafikken.
Mobilbrug og manglende sikkerhedsseler “hitter“
Ud af de mange tusinde sager blev over 12.000 bilister taget i at bruge deres telefon.
Omkring 10.000 personer kørte uden at have spændt sikkerhedsselen. Myndighederne er rystede over den manglende respekt for sikkerheden.
Kameraerne fangede også folk i mere bizarre situationer bag rattet.
Nogle bilister blev fotograferet, mens de lagde neglelak. Andre spiste en hel skål morgenmad, mens de kørte på vejen.
– Folk normaliserer bilen som en forlængelse af deres hjem, forklarer professor Teresa Senserrick. Hun mener, at mange har glemt, hvor farligt uopmærksomhed kan være i trafikken.
Flere stærekasser og fotovogne i Danmark
En undersøgelse viser, at 90 procent af bilisterne indrømmer at køre uopmærksomt. Det er ofte brøkdele af et sekund, der afgør, om en ulykke sker. Den nye AI-teknologi gør det næsten umuligt at skjule dårlige vaner.
Udviklingen følges tæt i Danmark, hvor kontrollen også skærpes. Rigspolitiet er i gang med at købe 30 nye stærekasser og 15 ekstra fotovogne. Det skal øge trykket på de danske bilister.
Men som Boosted for nylig kunne fortælle, siger 9 ud af 10 bilister herhjemme, at de faktisk har svært ved at se. Det gælder dog ikke fotofælderne.


