Annonce:

Ny Ferrari koster mindre end Danmarks billigste bil

Amalgams bud på en Ferrari 12Cilindri i størrelsen 1:8 tager 300 timer at bygge, men den koster mindre end Danmark billigste bil.

Annonce:

Vi skal godt nok nogle år tilbage i tiden. Men i 2012 sænkede Ford i Danmark prisen på Ka-modellen til 73.000 kroner. Det kan du ikke få Amalgams bud på en Ferrari 12Cilindri for.

Slet ikke faktisk. Heller ikke selvom bilen kun fås i størrelseforholdet 1:8. Til gengæld er bilen ekstremt detaljeret. Hver bil lægger beslag på 300 timer, og derfor skal den også koste svimlende 18.220 dollars.

Det er 121.420 kroner. Det er kun et par tusinde kroner mindre end Danmarks billigste bil anno 2024. Selvom du nu kun kan finde den som lagervare ude hos forhandlere. Mitsubishi har nemlig taget livet af den lille Space Star.

Nå, tilbage til Ferrarien. På vanlig Amalgam-manér er antallet af biler stærkt begrænset. Faktisk skal der kun bygges 199 modeller. Alle males i den ikoniske Ferrari-farve Rosso Imola.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Bag modellen ligger mere end 3.000 timers udviklingsarbejde, fordi Amalgam har brugt de rigtige blåtryk, farvekoder og materiale-spesifikationer, som Ferrari har liggende på fabrikken i Maranello.

LÆS OGSÅ: Ferraris støddæmper koster mere end Danmarks billigste bil

Det er dog ikke kun eksteriøret, man kan gå amok over. I kabinen har den ‘lille’ Ferrari 12Cilindri fået alt fra sæder i ægte læder til syninger, der præcist matcher den ægte vare.

Men det kan blive dyrere endnu. For Amalgam har også en afdeling, der kan spytte en model af Ferrari-ejernes personlige biler ud. Her begynder prisen dog ved 25.510 dollars eller hvad der svarer til 169.000 kroner. Det er kun 10.000 kroner mindre, end hvad Citroën i Danmark sælger Danmarks billigste elbil for.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Det er ikke første gang, at Amalgam kommer så tæt som muligt på virkelighedens Ferrari-modeller. Sidste år i december løftede firmaet sløret for en ‘racerbil’, der kostede det samme som en Kia Picanto på danske nummerplader. Læs mere om det her.

  • Ny Ferrari koster mindre end Danmarks billigste bil
  • Ny Ferrari koster mindre end Danmarks billigste bil
  • Ny Ferrari koster mindre end Danmarks billigste bil
  • Ny Ferrari koster mindre end Danmarks billigste bil
  • Ny Ferrari koster mindre end Danmarks billigste bil
  • Ny Ferrari koster mindre end Danmarks billigste bil
  • Ny Ferrari koster mindre end Danmarks billigste bil

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også