Ny Ferrari er verdens dyreste bil med nummerplader

En unik Ferrari Daytona SP3 er blevet verdens dyreste bil solgt på en RM Sotheby’s auktion nogensinde. Hele overskuddet fra det vilde salg går til velgørenhed.

Annonce

En ny Ferrari har sat en bemærkelsesværdig rekord, som verdens dyreste bil.

Bilen, en specialbygget Daytona SP3, er blevet solgt for 166 millioner kroner på en auktion. Det gør den til den dyreste nye bil, der nogensinde er solgt under hammeren.

Salget fandt sted under en RM Sotheby’s auktion i Monterey i USA. Her faldt det endelige hammerslag på 26 millioner amerikanske dollars.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med den nuværende kurs svarer det til 166 millioner danske kroner.

Auktionshuset bekræfter, at der aldrig før er blevet betalt så meget for én ny bil på en auktion.

Forklaringen på det store beløb skal findes i det unikke ved bilen. Ferrari bygger nemlig aldrig en SP3 magen til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygget i ét enkelt eksemplar

Bilen er samlet af Ferraris specialafdeling der også kaldes “Tailor Made”. Afdelingen bygger en meget lille håndfyld skræddersyede biler til mærkets mest dedikerede – og rigeste – kunder.

Oprindeligt byggede Ferrari en begrænset serie på 599 eksemplarer af Daytona SP3. Alle de biler er for længst solgt.

Denne unikke bil blev tilføjet som en ekstra model i serien. Den har derfor fået serienummeret “599+1”.

Læs videre efter annoncerne

Bilen adskiller sig markant fra de øvrige modeller. Og det er ikke kun på grund af den særligt, todelte lakering i Giallo Modena-gul og den nøgne kulfiber.

SP3’eren er også den første gadebil fra Ferrari nogensinde, der får mærkets berømte logo malet direkte på karosseriet i stedet for at være et emblem.

Kabinen er desuden – altså i store træk – lavet af genanvendte dæk og kulfiber.

V12-motor med 829 hestekræfter

Under motorhjelmen ligger den samme motor som i de andre Daytona SP3-modeller. Det vil sige en 6,5-liters V12-motor uden turbo. Den er dog stadig god for hele 829 hestekræfter

Mere efter annoncen

Prisen for denne specialudgave er omkring ti gange højere end prisen på de 599 andre biler i serien.

Hele overskuddet fra det rekordstore salg går ubeskåret til velgørenhed. Pengene doneres til organisationen The Ferrari Foundation.

Selvom et hammerslag på 168 millioner kroner er stort nyt, er der også andet interessant nyt fra Ferrari.

I hvert fald set med danske øjne og klaphat.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har den 16-årige danske racerkører Alba Hurup Larsen skrevet en historisk kontrakt med det italienske bilmærke. Ovenikøbet som den første dansker nogensinde.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler