Reklame:

HVAD?! Ny BMW 3-serie får IKKE kanintænder

BMW har godt nok lavet om på fronten i den faceliftede G20. Men ikke så meget at kanintænderne fra de større modeller springer med over.

Bortset lige fra SUV’erne i modelprogrammet nu om dage så har det de sidste 45 år været 3-serien der har givet BMW’s ansatte smør på brøden. Og nu er det blevet tid til et facelift af G20’eren, som mærket kalder bilen i dag.

Modsat de større SUV’er og endda nogle M-modeller har BMW med dette facelift formået at holde sig fra fronten. Næsten da. For den er godt nok lavet om, men G20-faceliftet byder ikke på en vertikal kølergrill – eller nyre som BMW siger.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


I en pressemeddelse oplyser den danske importør, at faceliftet gælder på touring og sedan-udgaven, og at 3-serie-kunderne har 150 specialfarver at vælge imellem. Farverne er en del af mærkets Individual-program. Det er selvfølgelig udover de mere almindelige farver som denne gang er Skyscraper Grey, M Brooklyn Grey, Frozen Pure Grey og Frozen Tanzanite Blue. Alle er i øvrigt metallak.

Motormæssigt holder importøren sig heller ikke tilbage. Både plugin, rene benzin og diesel-udgaver af den nye 3’er tages til landet. Sedanen fås som plugin 330e, benzinmodellerne 320i, 330i og M340i xDrive samt dieselmodellerne 320d, 330d xDrive og M340d xDrive. Mens Touringen hedder 330e og 320i, 330i, M340i xDrive samt 320d, 330d xDrive og M340d xDrive.

Den eneste model, der ikke kan få firehjulstræk som ekstraudstyr, er den mindste benziner 320i. Topmodellen M340i lægger fra land med 387 hestekræfter og 500 Nm fra en 3-liters rækkesekser med dobbelte turboer.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at se billederne af den nye 3’er

Reklameblok:





Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Reklame:

Nyeste artikler

Reklame:

Motorsport

Husk det nu

Reklame:

Har du læst?

Gratis artikler

Har du læst?