Nu rammer kæmpe el-kineser Danmark: Her er Skyworth K

Skyworth K rammer Danmark fra 1. januar med 17 forhandlere, 800V-opladning og priser fra 219.990 kr., hvor fokus er på plads, teknologi og hurtig opladning.

Annonce

Skyworth K og Skyworth Danmark bliver fra 1. januar en ny del af det danske elbilmarked. Det nye elbilmærke lanceres officielt hos 17 autoriserede forhandlere i Danmark og markerer sin entré med den elektriske SUV Skyworth K til priser fra 219.990 kr.

Lanceringen betyder, at Skyworth fra dag ét satser på fysisk tilstedeværelse i hele landet. Ifølge importøren er målet at give danske bilkøbere mulighed for at se, prøve og opleve den nye elbil lokalt frem for udelukkende online.

”Vi har prioriteret at være landsdækkende fra start. Det er vigtigt for os, at kunderne møder Skyworth lokalt og ikke kun online”, fortæller Sebastian Vogt fra Skyworth.

Nu rammer kæmpe el-kineser Danmark: Her er Skyworth K
Credit: Skyworth

Skyworth K satser på hurtig opladning

Skyworth K er udviklet som en rummelig el-SUV målrettet familier og fornuftsorienterede bilkøbere. Et af de mest markante tekniske træk er bilens 800V-arkitektur, som normalt forbindes med væsentligt dyrere elbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Skyworth kan K-modellen oplade fra 10 til 80 procent på ned til 11 minutter ved lynladning. Det placerer bilen blandt de hurtigst opladende elbiler i prisklassen og giver større fleksibilitet på både hverdagsture og længere rejser.

Den hurtige opladning kombineres med varmepumpe som standard, hvilket skal sikre mere effektiv energianvendelse i dansk vinterklima.

Nu rammer kæmpe el-kineser Danmark: Her er Skyworth K
Credit: Skyworth

Plads og kabine med fokus på komfort

Skyworth K er udstyret med en rummelig kabine og et bagagerum på 724 liter. Det gør modellen velegnet til familier med behov for god plads til både daglig transport og feriekørsel.

Kabinen styres via en 15,6 tommer SkyColor touchskærm, som samler bilens funktioner i en central brugerflade. Skyworth fremhæver enkel betjening og et overskueligt layout som centrale elementer i interiøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover tilbyder bilen funktioner som luftfiltrering med ionisator, ambient-belysning og mulighed for OTA-opdateringer, så bilens software kan opdateres løbende.

To udstyrsvarianter fra 219.990 kr.

Skyworth K tilbydes i to udgaver, Core og Infinity. Core-versionen er indstigningsmodellen og starter ved 219.990 kr. Her er blandt andet 800V-opladning, varmepumpe, adaptiv fartpilot, nøglefri adgang, trådløs Apple CarPlay og Android Auto samt LED-forlygter standard.

Core-udgaven byder også på V2L- og V2V-funktioner, som gør det muligt at levere strøm til eksterne enheder eller andre elbiler direkte fra bilen.

Læs videre efter annoncerne

Infinity-udgaven starter ved 249.990 kr. og udbygger udstyrsniveauet markant. Her er blandt andet Ultra-LED-forlygter, 360 graders kamera, automatisk parkeringsassistent, elektrisk panorama-soltag og elektrisk bagklap standard.

Kabinen i Infinity-udgaven byder desuden på elektriske forsæder med varme og ventilation, førersæde med memory og elektrisk lændestøtte samt trådløs opladning.

Nyt mærke på et presset elbilmarked

Med Skyworth K træder endnu et kinesisk elbilmærke ind på det danske marked, som i forvejen er præget af hård konkurrence og faldende priser. Kombinationen af hurtig opladning, højt udstyrsniveau og relativt lav pris kan gøre modellen interessant for danske bilkøbere.

Mere efter annoncen

Skyworth importeres til Danmark af Wismo Group, som også står bag en række andre bilmærker i Norden. Med et landsdækkende forhandlernet fra lanceringen satser Skyworth på at etablere sig hurtigt blandt danske elbilkøbere.

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om motorsport, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder