En hastebehandling i Folketinget har med virkning fra 1. juli lavet om på færdselsloven, så politiet må tilsidesætte den – også uden at køre med udrykning.
Når politiet kører udrykningskørsel, ryger færdselslovens bestemmelser i baggrunden. Ordensmagten skal frem, hvilket der kan være mange gode grunde til. Anderledes har det dog lige indtil nu forholdt sig, når blinkene er slukket.
Hidtil har politiet uden udrykningen tændt nemlig været lige så skyldige i brud på færdselsloven, som civile borgere der gør noget forkert i trafikken.
En problematik SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt har rejst i Folketinget. I et svar til retsordføreren bekræfter justitsminister Nick Hækkerup (S).
Ministeren skriver blandt andet, at “politiet ikke har haft hjemmel til at køre uden udrykningen i eksempelvis gågader, eller steder hvor der normalt ikke er adgang for biler”.
Noget Rigspolitiet bekræfter i en redegørelse.
Det forhold er dog fortid efter en hastebehandling af en ny bekendtgørelse, som tilføjer visse undtagelser til færdselsloven. Politiet skal dog stadig tage hensyn til trafikken i almindelighed.
I bekendtgørelsen står der, at ‘færdselssikkerhedsmæssige forhold eller omstændighederne ikke må tale væsentligt imod’ (politiets kørsel, red.).
De regler i færdselsloven, som politiet efter 1. juli 2021 kan udgå at følge, er:
- Færdselslovens § 4, stk. 1, om at efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg, m.v.
- Færdselslovens § 14 om anvendelse af vejens forskellige baner, § 15, stk. 1 og 2, om placeringen på vejen og § 16, stk. 1, om svingning.
- Færdselslovens § 52, stk. 2, om motorcyklisters anvendelse af fortov eller gangsti.
