Nu kører politiet i Dubai Rolls-Royce fra Mansory

Den specialbyggede Rolls-Royce Cullinan fra Mansory er nu en del af flåde hos politiet i Dubai. Bilen har 610 hestekræfter og rammer 100 km/t på kun 5 sekunder.

Annonce

Dubai Politi har fået en ny patruljevogn i garagen. Det er en specialbygget Rolls-Royce Cullinan, som er modificeret af tuningsfirmaet Mansory. Den unikke bil skal indgå i politiets flåde af ekstremt luksuriøse patruljebiler.

Det oplyser det nationale politi i en pressemeddelelse.

Bilen blev officielt præsenteret under Arabian Travel Market (ATM) 2025. Arrangementet fandt sted i Dubai World Trade Centre. Brigadegeneral Khalfan Obaid Al Jallaf, direktør for turistpolitiet i Dubai, var en af dem der var med til den officielle ‘indvigelse’ af den ny vogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere embedsmænd fra Dubai Politi deltog også i ceremonien. Kourosh Mansory, direktør for Mansory, var også til stede sammen med sit hold af inginører.

Al Jallaf gennemgik bilens specifikationer. Den bil, som nu skal køre rundt i Dubai, har 610 hestekræfter fra en 6,75-liters V12-motor med dobbelte turboer og en topfart der er elektronisk begrænset til 280 km/t.

Accelerationen fra 0 til 100 km/t klares på blot 5 sekunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mansory-modifikationer og teknologi

Bilen har fået en række specialfremstillede forbedringer. De er udført af Mansory, som er kendt for nogle af bilindustriens mest ekstreme ombygning. Politibilen er da også på det nærmeste overhældt med kulfiber inde som ude.

Ændringerne sikrer, at bilen skiller sig ud visuelt. Ydeevnen er også forbedret i forhold til standardmodellen. Topmodellen Black Badge må klare sig med 600 hestekræfter. Lidt har selvfølgelig også ret.

Al Jallaf fremhævede samarbejdet med Mansory. Han mener, at den store Rolls-Royce styrker politiets synlighed særligt over for turisterne i emiratet.

Samarbejde og tidligere projekter

Læs videre efter annoncerne

– Vi er stolte over at markere vores andet samarbejde med politiet i Dubai.

– Vores seneste kreation – Rolls-Royce Cullinan, en unik udgave skræddersyet specifikt til Dubai Politi – afspejler vores fælles engagement i innovation, ekspertise og lederskab i bilverdenen, siger den iransk-fødte Kourosh Mansory.

Det er ikke første gang, Dubai Politi og Mansory samarbejder. Tidligere har politiet fået en modificeret Mercedes G63.

Den Mansory-tunede G63 har 720 hestekræfter. Den accelererer fra 0 til 100 km/t på 3,7 sekunder og hele vejen til elektronisk begrænset topfart på 250 km/t.

Mere efter annoncen

Den nye Rolls-Royce Cullinan er lakeret i Dubai Politis karakteristiske grønne farver.

Mansory er kendt for at gå til ekstremerne med deres designs. Deres biler deler ofte vandene. Allerede i 2022 præsenterede det tyske tunerfirma en Mercedes-AMG GLS 63 med moment som en færge. Læs mere om den bil her.

  • Nu kører politiet i Dubai Rolls-Royce fra Mansory
  • Nu kører politiet i Dubai Rolls-Royce fra Mansory
Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler