Nu kan Paul Walkers superfine E30 blive din – men den er dyr!

Den afdøde filmstjerne efterlod sig et hav af unikke biler – blandt andet mange BMW’er

Annonce

Og selvom mange af dem egentlig blev solgt på én, samlet auktion tilbage i januar i år, så dukker nogle af bilerne op hver for sig nu.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan en forhandler i USA forsøger at finde en ny ejer til en af Walkers i alt fem, hvide E36 M3 Leichtbau.  Og nu har en anden forhandler fået fingre i en måske endnu mere attraktiv M3’er, nemlig Walkers tidligere E30 M3.

Dog ikke en Evolution-model, selvom det godt kunne se sådan ud, når man kigger på fælgene, som rigtig nok er fra ‘Evo’-modellen. Det er nogle, som den nuværende ejer har fået monteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Skør svensker bygger Ford Escort diesel med 1.012 hk

Ud fra billeder ser ur-M3’eren ud til at være i virkelig fin stand. Hvilket kilometertallet også vidner om. Sølle 21.230 kilometer har den kørt, siden den forlod fabrikken i 1991.

Altså for snart 30 år siden. Når det så er sagt, har vi her at gøre med en E30 M3 til det amerikanske marked. Hvilket betyder, at den er droslet i forhold til sine europæiske søstrebiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke ret meget dog, de europæiske udgaver af den firecylindrede S14-motor i M3’eren ydede 200 hestekræfter, mens amerikanerne måtte tage til takke med 192 hypper.

Det gør bare ikke prisen det mindre. I hvert fald ikke lige for dette eksemplar, som forhandleren forlanger svimlende 150.000 dollars for bilen.

Med den dagsaktuelle vekselkurs er det 1.035.000 kr. Selvfølgelig eksklusiv dansk afgift. Av, av! Men så er lakken også den oprindelige fra 1991, og det betyder noget for den ægte samler!

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen 


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Martin 'Pyramiden' Jensen
Martin 'Pyramiden' Jensen
Martin ‘Pyramiden’ Jensen er udgivelseschef på Boosted.dk. Han har arbejdet professionelt med motorjournalistik i mere end 15 år. I 2013 stiftede han Boosted sammen med Kasper Erling. De to står også bag bilmessen Auto Show.

Passionen for Mercedes har fulgt Martin lige siden barnsben, og i dagligdagen kører han derfor Mercedes E300de og Mercedes C63 AMG Coupé. Kronen på værket er en original Mercedes W201 190 2,3 16V Cosworth i Rauchsilber.

Email: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet