Nu forbyder Kina Teslas ‘yoke’-rat – “Alt skal være rundt”

De kinesiske myndigheder siger nu, at man er bekymret for sikkerheden bag det alternativt udformede rat. Så nu skal Yoke-rattet forbydes.

Annonce

Kina forbyder Teslas Yoke-rat fra 2027.

Det kinesiske ministerium for industri og informationsteknologi (MIIT) har netop godkendt en ny national standard for bilindustrien ved navn GB 11557-202X.

Den nye lovgivning stiller så strenge krav til førerens sikkerhed ved ulykker, at det futuristiske, halve rat reelt bliver umuligt at få godkendt.

Det dramatiske forbud rammer ikke kun Tesla, men også mærker som Lexus og flere kinesiske bilmærker, der har kopieret designet.

Annonce

Problemet er de nye testprocedurer, som kræver, at rattet skal modstå tryk på ti specifikke punkter langs ratkransen.

Da et Yoke-rat mangler den øverste halvdel, eksisterer de nødvendige testpunkter slet ikke, og derfor dumper den slags rat automatisk.

Myndighederne i Kina frygter, at det manglende greb i toppen af rattet øger risikoen for alvorlige skader, hvis der skulle ske en ulykke.

Statistikker viser nemlig, at hele 46 procent af alle skader på føreren stammer fra selve ratstammen og rattet.

Uden en egentlig ratkrans risikerer bilistens krop at glide forbi den beskyttende airbag og ramme instrumenteringen eller ruden i stedet for.

Det er ikke første gang, at de kinesiske myndigheder slår hårdt ned på moderne teknologi, som Tesla har gjort populært.

For nylig vedtog diktaturet i Beijing også et forbud mod skjulte, elektriske dørhåndtag. Årsagen til forbuddet er en bekymring for, at de elektriske håndtag låser redningsmandskab ude af eksempelvis brændende biler

Artiklen fortsætter efter dette:

Tilbage ved de alternativt udformede rat gælder det nye regelsæt fra den 1. januar 2027.

Biler, som inden dag kører rundt med rat-typen, vil myndighederne i diktaturet dog ikke gribe ind over for.

Men det betyder, at Tesla til den tid skal fjerne fjerne et tilvalg på verdens ellers største bilmarked. Herhjemme er Yoke-rattet også forsvundet.

Men det skyldes, at Tesla har taget både Model S og X ud af programmet. Det, man kan få herhjemme, er lagermodeller.

Annonce
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce