Nu fås Seat Leon ST Cupra med 521 hk

Der skal nok findes nogen, der altid har drømt om en familiebil med 521 hestekræfter!

Annonce

Imens SEAT er tvunget til at drosle 10 hestekræfter af deres kraftigeste stationcar, Leon ST Cupra, for at leve op til nye strengere miljøkrav, spurter tyske Siemoneit Racing den helt anden vej med den spanske familieflytter.

Tuneren bibeholder nemlig ikke bare bilens oprindelige 310 hestekræfter. Nej, de har fundet 211 ekstra hestekræfter i den to-liters turbo-benziner. Og så har vi ikke engang nævnt momentet, der er vokset fra de oprindelige 320 newtonmeter til 620 af slagsen.

Så meget ekstra power kommer selvfølgelig ikke ud af ingen ting. Siemoneit Racing har da også måttet skrue heftigt i motoren, der blandt andet har fået større turbo, indsugning og intercooler.

Annonce

Ferrari-hurtig familieflytter
Den opfattende operation sender til gengæld spanieren fra 0 til 100 kilometer i timen på bare 3.4 sekunder. Kun 0.1 sekunder langsommere end eksempelvis en fuldblods-racer som Ferrari 458 Italia. I en familiebil! SEAT’en er dog elektronisk begrænset til en topfart på 280 kilometer i timen.

Skal Siemoneit Racing rulle den helt store tur ud over Leon ST Cupra, følger der også 370 millimeter bremserskiver fra en Audi RS3 med i købet og 19″ smedet aluminums-fælge hele vejen rundt.

Det er megadyrt
Prisen? 23.800 euro – alene for fælge, bremser og motoropgradering. Du skal selvfølgelig selv have bilen med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er det lige pebret nok, tilbyder Siemoneit også en opgradering til 450 hestekræfter, som ‘kun’ koster 15.000 euro. Men du vil selvfølgelig helst have 521 hypper i din… Ja, vi siger det lige igen – familiebil!

Artiklen fortsætter efter denne sektion:


Mere efter annoncen

 

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?