Nu bruger politiet droner mod cyklister der ringer

Big Brother er rykket ud på cykelstierne. Hollandsk politi bruger nu droner til at fange cyklister der tale i håndholdt mobil. Bøden er 1.150 kroner.

Annonce

Hollandsk politi tager nu droner i brug for at jagte cyklister, der taler i håndholdt mobiltelefon. Overvågningen fra luften skal afsløre de farlige forseelser og udløse bøder på 160 euro, svarende til 1.150 danske kroner.

Det skriver det hollandske medie bnr.nl.

Den nye metode er en del af en større, europæisk indsats mod uopmærksomhed i trafikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Initiativet, kaldet ROADPOL, fokuserer på at bekæmpe distraheret kørsel på tværs af landegrænser.

Ifølge hollandsk politi er dronerne et effektivt redskab i den kamp.

– Det er en fantastisk måde at fjernovervåge folks telefonbrug, siger Frits Lindeman, trafikleder hos politiet i det østlige Holland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Ofte forsvinder telefonen hurtigt ned i en lomme, så snart de ser politiet, forklarer han til bnr.nl.

Dronen kan altså observere forseelsen på afstand, før cyklisten opdager, at politiet er til stede.

Ukendt antal bøder fra droner

Under den seneste koordinerede kontroluge i Europa blev der samlet udstedt cirka 4.300 bøder for uopmærksom kørsel alene i Holland.

Det tal dækker dog over både bilister og cyklister, der lavede “andre ting end at køre”.

Det er endnu uvist, hvor mange af de bøder der specifikt skyldes drone-overvågning af cyklister med mobiltelefoner.

Frits Lindeman understreger, at politiet ikke kan være alle steder på én gang. Derfor er de nødt til at tænke kreativt for at maksimere chancen for at opdage lovovertrædelser.


– Vi udtænker også andre måder at gøre opmærksom på dette, siger han.

Han peger på, at moderne teknologi som avancerede førerassistentsystemer i biler kan øge fristelsen til at lade sig distrahere af telefonen.

Mere efter annoncen

“Men vi er endnu ikke på niveau fem inden for autonom kørsel, så man skal selv være opmærksom,” advarer han. Ifølge politiet skyldes mange ulykker netop, at trafikanter bliver distraheret og ikke reagerer i tide.

Flere nye overvågningsmetoder

Brugen af droner mod cyklister er en del af en bredere tendens i Holland, hvor politiet tager nye overvågningsmetoder i brug.

Politiet bruger også civilklædte betjente, der sidder i busser for at spotte uopmærksomme bilister fra en højere position.

Mere efter annoncen

Derudover tester man de såkaldte “fokus-blitz”. Det er kameraer, der er ophængt over vejen og kan fotografere ned i bilerne for at fange førere, der bruger håndholdt mobil.

I Danmark er det ligeledes ulovligt at bruge håndholdt mobiltelefon, mens man cykler.

Her lyder bøden på 1.000 kroner. Der er dog endnu ingen meldinger om, at dansk politi bruger droner til at håndhæve den regel.

Boosted følger selvfølgelig udviklingen, hvis det skulle ske.

Den øgede fokus på uopmærksomhed i trafikken kommer på et tidspunkt, hvor konsekvenserne for bilister også strammes på andre områder.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, kan din bil nu blive dumpet til syn i Danmark, hvis den er monteret med de ‘forkerte’ dæk.

Mere efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet