Annonce:

Nu bliver disse biler MARKANT dyrere for danskerne

Det er der to årsager til. Den ene kan vi ikke gøre så meget ved, men den anden er bare hul i hovedet. 

Annonce:

På Christiansborg vil et flertal af de folkevalgte gerne have flere over i elbiler. Men det alligevel blevet markant dyrere at køre netop elbil. Og det bliver kun dyrere. Det er der to årsager til, skriver Berlingske.

Den ene kan bilisterne dog kun takke de folkevalgte for. Nemlig afgiftsstigninger. Med den seneste ændring af registreringsafgiften af december 2020 er det fra årsskiftet blevet markant dyrere at købe en elbil. Biler med en nypris over 450.000 kr. er i snit nemlig blevet belagt med 12.000 kr. mere i afgift.

LÆS OGSÅ: Politiet nægter: Det er ikke et krav, vi har fået

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I lang tid var elbiler ellers fritaget for afgift. Registreringsafgiften skulle, lød det fra Christiansborg, indføres i takt med, at elbilerne blev billigere at producere. Det skete bare ikke. At elbiler ikke er blevet billigere, har dog ikke fået politikerne til at droppe afgiftsstigningerne.

Det skete bare ikke
Tværtimod stiger afgiften på elbiler kun, så der i 2035 absolut ingen gevinst er ved at købe en bil som kører på strøm.

Den anden årsag til, at elbilen bliver et stadigt dyrere bekendtskab kan hverken de danske folkevalgte eller den enkelte bilejer gøre så meget ved. Ruslands invasion af Ukraine har siden marts sidste år sendt råvarepriserne på himmelflugt – hvilket også går ud over produktionen i bilindustrien.

Her er der desværre ikke udsigt til nogen snarlig bedring. Og billigere batterier er heller ikke inden for rækkevidde.

– Der er ingen tvivl om, at priserne på de råvarer, der skal til ved produktion af biler, stiger over en bred kam. Lige fra den traditionelle stålpris, der altid har betydet noget, til de elektroniske bilkomponenter, der kommer mere og mere i spil. Så ud over afgifterne stiger priserne over en bred kam som følge af de stigende råvarepriser, der også skyldes mangel på varerne, siger direktør i brancheorganet De Danske Bilimportører Mads Rørvig til avisen.


 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også