Politiet i Dubai kører faktisk rundt i mindst én Bugatti. Men den slags er meget langt fra virkeligheden i Norge. Politistyrken erkender fupnummer.
Klippet er allerede set af millioner. Men det, der foregår i videoen, er det rene fup.
Norsk politi kører selvfølgelig ikke rundt i en Bugatti Chiron. Selvom det på en video, som politistyrken har lagt på sine sociale medier, faktisk ser sådan ud.
Lyden fra W16-motoren er tilmed også. Og politiet fortsætter endda selv ned ad stien for at stikke lidt til nordmændene.
Ja, det er hvad jeres skattepenge går til, lyder det i teksten til opslaget.
Men nordmændene kan tage det helt roligt. Ingen skatteyder har betalt for, at politiet kan drøne rundt i en Bugatti Chiron med 16 cylindre.
Det, politiet i virkeligheden har gjort, er via kunstig intelligens at forkæle en langt billigere Volvo V90 Cross Country som en Bugatti.
Alligevel er politiet godt tilfredse med den respons, deres fupnummer har fået.
– Responsen har været ekstrem. Noget vi selvfølgelig er meget tilfredse med.
– Det betyder, at mange har taget vores budskab om, at man ikke skal tro på alt, hvad man ser online og på sociale medier, til sig, siger Sølve Steffensen Bendiksen, politibetjent i Sør-Vest politikreds, til norsk TV2.
Og mens nogen altså ikke kunne se hverken joken eller det sjove i politiets forsøg på humor, kan Sølve Steffensen Bendiksen godt garantere, at hverken hun eller kollegerne kommer til at køre Bugatti. I hvert fald ikke i Norge.
– Jeg kan næsten garantere, at vi aldrig kommer til at se den.
– Både hvad angår pris, driftsomkostninger og det faktum, at bilen sandsynligvis vil gå i stykker, når den møder det første fartbump, siger Bendiksen.
Responsen på politiet stunt er antageligvis blevet for meget. For Politiets Nettpatrulje, der svarer til det danske “Politiets Online Patrulje“, har valgt at begrænse, hvem der må kommentere på opslaget.
Hvor norsk politi må tage computerprogrammer til hjælp – og drømme sig til en Bugatti – dufter det straks mere af virkelighed i Dubai.
Senest har Boosted kunne fortælle, at politiet i det stenrige olie-emirat har udvidet vognparken med både en tunet Audi RS 7 og en Rolls-Royce Cullinan.


