Nordmændene skal i forvejen køre langsomt. 30 km/t bliver det nye i byen. Og nu vil en arbejdsgruppe forlange 70 km/t på landevej.
Norge vil forbyde alt over 70 km/t på landeveje, efter en ekspertgruppe har fremlagt en opsigtsvækkende plan for trafikken.
Den såkaldte “Arbejdsgruppe”, der ledes af afdelingsdirektør Guro Ranes fra Statens Vegvesen, mener, at de nuværende fartgrænser er for høje.
Det skriver Motor.
Selvom Norge allerede har nogle af verdens sikreste veje, skal farten nu endnu længere ned.
Forslaget rammer alle landeveje, hvor der ikke er en fysisk adskillelse mellem kørebanerne. Det skyldes især frygten for frontalkollisioner, som menneskeliv hvert år.
Ved at tvinge bilisterne ned på 70 kilometer i timen håber man at mindske skaderne, når uheldet er ude.
I 2025 mistede 111 mennesker livet i den norske trafik, hvilket var en stigning fra 87 dødsfald året før.
40 af de omkomne mistede livet i frontale sammenstød på landevejene. Statens Vegvesen skal nu vurdere hver enkelt vejstrækning separat for at se, hvor skiltningen skal skiftes ud.
Mange pendlere frygter dog, at forslaget vil øge rejsetiden markant i det bjergrige land. Guro Ranes anerkender, at den lavere hastighed vil forhindre nordmændene i at komme hurtigere frem.
Men sikkerheden vægter ifølge arbejdsgruppen tungest.
Til sammenligning døde 145 personer på de danske veje i 2024, hvilket er det næstlaveste tal nogensinde herhjemme.
Selvom tallene for 2025 endnu ikke er helt klar, ligger Danmark stadig lunt i svinget i forhold til nabolandene og de øvrige EU-lande.
Nordmændene kigger dog ikke kun på hastigheden. Politiet vil også have gjort trafalarmer forbudt. Det samme vil regeringen i Oslo.

