Annonce

Norge nær 100 procent elbiler: Finland og Sverige langt bagud

Elbiler udgør 70,6 procent af nye biler i Danmark – i Norge tæt på 100 procent. Mens Finland og Sverige kun ligger på omkring 36 procent og dermed langt fra både dansk og især norsk niveau.

Salgstallene for oktober 2025 viser et noget broget billede, når vi taler salget af elbiler i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Danmark og Norge ligger milevidt foran, når det gælder elektrificering, mens Sverige og Finland befinder sig på et markant lavere niveau. Den ujævne udvikling gør, at Norden står splittet som aldrig før, viser nye tal fra Bilstatistik.dk.

Danmark står med en elbilandel på 70,6 procent af alle nye personbiler. Finland og Sverige rammer kun henholdsvis 35,8 og 36,6 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge lande ligger dermed på omtrent halv dansk niveau og kun omkring en tredjedel af Norge, hvor elbiler udgør hele 97,4 procent af alle nyregistreringer.

Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark, peger på, at de danske resultater kommer efter flere år med massiv fremgang:

”Elandelen er eksploderet i Danmark inden for de sidste par år, og det nye finanslovsforslag, der har aflyst afgiftsstigningerne på elbiler i 2026, vil sikre udviklingens kurs i den nærmeste fremtid. Det betyder, at vi forventer, at der allerede i 2027 vil køre en million elbiler på de danske veje”, fortæller Mads Rørvig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Norge næsten i mål – men Finland og Sverige kæmper

I Norge er udfordringen en helt anden end i Danmark, Finland og Sverige. Elbilerne fylder stort set alt i nysalget med en andel på 97,4 procent. Markedet er derfor tæt på at være mættet, og udviklingen afhænger i høj grad af politiske beslutninger.

”Norge er i praksis i mål med, at alle nye biler er elektriske, selv om vi stadig har et stykke vej igen, når det gælder den samlede bilpark. Mange følger nu nøje med i Stortingets behandling af regeringens forslag om at sænke beløbsgrænsen for moms på elbiler til 300.000 kroner.”

“Afklaringer omkring afgiftsniveauet vil være vigtigt for udviklingen fremover”, siger Geir Inge Stokke, administrerende direktør i Opplysningsrådet for Veitrafikken.

Mere efter videoen

I Finland og Sverige ser situationen helt anderledes ud. Begge lande ligger i oktober under 37 procent elbilandel og har kun haft mindre månedlige fremgange.

Finland stiger fra et meget lavt udgangspunkt, mens Sverige forsøger at genvinde terræn efter en periode med tilbagegang tidligere i året.

I Sverige endte elbilandelen i oktober på 36,6 procent, hvilket svarer til en fremgang på 1,3 procentpoint. I Finland landede elbilandelen på 35,8 procent, men med en større månedlig vækst på 11,9 procent.

Finnerne køber Toyota – danskerne vælger Skoda og VW

Tallene viser også markante forskelle i, hvilke biler der faktisk bliver købt i Norden.

I Finland er elbilerne langt fra toppen af salgslisterne. Toyotas modeller dominerer fuldstændig i oktober:

  1. Toyota Yaris Cross – 463 (+100 procent)
  2. Toyota Corolla – 261 (+9 procent)
  3. Toyota Yaris – 247 (+86 procent)
  4. Volvo XC60 – 207 (+1 procent)
  5. Toyota C-HR – 194 (+162 procent)

Første elbil på listen er Volkswagen ID.4 med 170 biler på sjettepladsen. Herefter følger Skoda Enyaq med 155 biler og Skoda Elroq med 142.

Mere efter annoncen

I Danmark er billedet totalt anderledes. Her fylder elbilerne alle topplaceringerne, anført af Skoda Elroq med 1.210 nyregistreringer og Enyaq iV med 857.

Norge fortsætter med Model Y på førstepladsen, mens Sverige igen viser stor Volvo-loyalitet med XC60 og EX40 på de to øverste pladser.

Et splittet Norden – og ingen tegn på hurtig udligning

Mere efter annoncen

Selvom landene geografisk og kulturelt ligner hinanden, viser både salgsdata og elbilandele i oktober, at tempoet i den grønne omstilling er vidt forskellig.

Danmark er i fuld fart mod en million elbiler allerede i 2027. Norge er næsten “færdig” med elektrificeringen af nysalget. Sverige og Finland følger efter, men i et helt andet tempo og med en markant lavere elbilandel.

Hvis tendensen fortsætter, kan forskellen mellem de nordiske bilmarkeder blive endnu større de kommende år – og elbilen bliver langt fra lige udbredt nord og øst for Danmark.

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler