Norge lægger moms på elbiler – alle fordele fjernes

Norges finansminister Jens Stoltenberg mener, at målet om 95 procent elbiler er nået. Derfor skal den lukrative momsfritagelse nu fjernes helt fra 2027.

Annonce

Den norske regering vil nu fjerne al den støtte, der har gjort Norge til verdens førende elbil-nation.

Fra 1. januar 2027 skal der lægges fuld moms på alle nye elbiler. Det er et moms-chok, der vil gøre bilerne markant dyrere.

Forslaget er en del af det nye statsbudget, som blev fremlagt onsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har haft som mål, at alle nye personbiler skal være elektriske inden 2025, og med en elbilandel på 95 procent i år kan vi sige, at målet er nået i praksis,” udtaler finansminister Jens Stoltenberg (AP) i en pressemeddelelse.

– Derfor er tiden moden til at udfase fordelene.

Den nuværende momsfritagelse, der har været den absolutte motor i Norges grønne omstilling, bliver nu afviklet i to trin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En gradvis udfasning

Fra 1. januar 2026 sænkes grænsen for momsfritagelse fra 500.000 norske kroner til 300.000 norske kroner.

Det betyder, at en bil til 400.000 norske kroner vil blive pålagt 25 procent moms af de sidste 100.000 kroner.

Den vil altså stige med 25.000 norske kroner, svarende til over 16.000 danske kroner.

Læs videre efter annoncerne

Fra 1. januar 2027 bliver hele ordningen så fjernet. Herfra vil der blive lagt 25 procent moms på elbiler fra den allerførste krone.

For en bil som Tesla Model Y vil det betyde en samlet prisstigning på op til 125.000 norske kroner, eller over 81.000 danske kroner.

For at opretholde et incitament til at vælge en elbil, foreslår regeringen samtidig at hæve engangsafgiften på benzin- og dieselbiler med mellem 20.000 og 30.000 norske kroner.

Elbilforeningen: Et “uansvarligt” forslag

Den nye plan bliver mødt med voldsom kritik fra den norske elbilforening. De kalder forslaget “uansvarligt” og en “frygtelig dårlig klimapolitik”.

Mere efter annoncen

– Regeringen foreslår, at størstedelen af elbiler om lidt over et år vil have 125.000 norske kroner mere i afgifter end i dag. Det er en større afgiftsstigning, end fossilbiler nogensinde har fået, siger foreningens generalsekretær, Christina Bu.

Hun frygter, at de store og pludselige afgiftsstigninger vil få salget af benzin- og dieselbiler til at stige igen.

– Bilmarkedet er ekstremt følsomt over for afgiftsændringer. Pludselige og store ændringer gør mig bekymret for, at flere mennesker vil vælge fossilbrændstofbiler igen, siger hun.

Hun minder samtidig om, at selvom salget af nye biler er næsten 100 procent elektrisk, så kører 7 ud af 10 biler på de norske veje stadig på benzin eller diesel.

Politisk kaos truer forslaget

Mere efter annoncen

Regeringens forslag rammer også de mange nordmænd, der allerede har bestilt en ny bil, men først får den leveret efter nytår. De står nu til at modtage en uventet og stor efterregning.

Det er dog langtfra sikkert, at forslaget bliver vedtaget.

Arbejderparti-regeringen har ikke flertal alene og er afhængig af støttepartier.

Støttepartiet Centerpartiet har allerede reageret med vrede. Ifølge avisen VG overvejer partiet slet ikke at gå til forhandlingsbordet på grund af forslaget.

Mens Norge altså diskuterer en afvikling af de ellers populære støtteordninger, er situationen en helt anden i nabolandet.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har den svenske regering netop fremlagt en ny og stærkt kritiseret støtteordning. Den er så snævert målrettet, at den ifølge kritikere udelukker 75 procent af befolkningen.

Mere efter annoncen
Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler