Annonce:

Nissans nye fartpilot stopper folk der ikke holder til højre

Nissan vil med opdateringen “2.1” til føreassistenten Propilot minde bilisterne om, at det er dårlig stil ikke at holde til højre på motorvejen.

Annonce:

Nissan gør nu et hæderligt forsøg på at fjerne en ekstremt dårlig vane fra trafikken. Nemlig den blandt folk, der ikke holder til højre på motorvejen.

Der findes dem, som lægger sig ud til venstre efter en overhaling og ‘glemmer’ at trække ind bagefter. Og så er der dem, som permanent optager det venstre spor.

Nissan opdatering af Propilot-systemet, som japanerne kalder samlingen af føreassistentsystemer, vil begge typer af bilister til livs. Eller i hvert fald give dem dårlig samvittighed.

Systemet er meget simpelt – efter en overhaling vil Nissan-modeller med Propilot 2.1 minde bilisten om, at vedkommende skal huske at trække ind. Mere gør bilen sådan set ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Propilot 2.1 kan derfor heller ikke få bilen til selv at flå i rattet for med ‘vold og magt’ at få bilisten ind til siden. Men der sidder nok mange derude på vejene og sender Nissan en venlig tanke nu.

LÆS OGSÅ: Volvo investerer mere end nogensinde i forbrændingsmotoren

Det eneste problem er, at varslingen kun virker, når Propilot er slået til. Og at systemet først for alvor bliver rullet ud på vejene i løbet af 2025. Ifølge Motor1.com sker det i første omgang med Rogue-modellen, som på vores breddegrader kaldes Qashqai.

Boosted har spurgt Nissan Danmark, om Propilot 2.1 rulles ud til danske bilister. Vi opdaterer artiklen med et svar.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Det er dog ikke alle assistentsystemer der giver lige god mening. Alligevel har EU fået indført en god del af dem pr. 7. juli 2024. Nu vil politikerne i Bruxelles eksempelvis bestemme mere over, hvordan din bils baglygter opfører sig. Læs mere om det her.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også