Nissan slipper for at tilbagekalde 2 millioner biler

Efter en seks år lang undersøgelse af sikkerheden i en række Nissan-modeller, trækker myndigheden nu truslen om en tilbagekaldelse i land.

Annonce

En langvarig sikkerhedsundersøgelse af Nissan Altima og Maxima er afsluttet.

Det japanske bilmærke undgår dermed en omfattende tilbagekaldelse af mere end to millioner biler på det nordamerikanske marked.

Sagen blev lukket af de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder, NHTSA. Deres afdeling for undersøgelse af fejl, ODI, har haft sagen liggende i næsten 6 år.

Annonce

Undersøgelsen handlede om fejl på de bagerste bærearme.

Hvis den del svigter, kan det påvirke bilernes evne til at styre ganske markant. Myndighederne indledte i første omgang sagen mod Nissan, fordi en række ejere klagede over defekte bærearme.

NHTSA-undersøgelse af bærearme

Problemet med bærearmene er især relateret til korrosion. De vitale dele kunne ganske enkelt rust op. Og det alt for nemt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nissan har tidligere anerkendt dele af problemet ved selv at tilbagekalde biler i delstater, hvor der bliver saltet meget om vinteren.

Den tilbagekaldelse dækkede dog kun en brøkdel af de over to millioner biler, som de føderale myndigheder undersøgte for fejl.

Myndighederne vurderede, at fejlraten uden for de allerede tilbagekaldte biler ‘ikke er høj nok’. Derfor var der ikke grundlag for at tvinge Nissan til en udvidet og meget dyrere tilbagekaldelse.

Det betyder afslaget for Nissan-ejerne

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

For ejerne af de mange Altima og Maxima-modeller betyder det, at der ikke kommer en ny, stor indkaldelse på grund af defekte bæreamre.

De må fortsat forholde sig til de eksisterende servicebulletiner og gældende garantier.

Sagen er dermed lukket efter meget lang proces. Den strakte sig over flere år og involverede indsamling af en stor mængde data fra både bilejere og Nissan selv.


Og mens Nissan slap i denne omgang, er det ikke alle bilmærker der er så heldige. Boosted har bl.a. fortalt, om hvordan Honda måtte tilbagekalde mere end 2 millioner biler.

Det var og er så mange biler, at japanerne i første omgang frygtede at løbe helt tør for reservedele. Læs mere om det her.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?