Nissan GT-R stopper produktionen efter 18 år

Nissan GT-R har aldrig officielt været til salg i Danmark. Men efter 18 år lukkes ordrebøgerne også permanent i Japan.

Annonce

Nissan GT-R er en af de ældste biler, du teknisk set kan købe fra fabrikken i dag. 18 år er det blevet til. Men nu er ordrebøgerne også lukket i Japan. Dermed kan bilen ikke længere bestilles fra fabrikken noget sted i hele verden.

Det skriver mærket selv på sin hjemmeside.

Produktionen til det nordamerikanske marked stoppede i oktober sidste år, mens Nissan holdt ordrebøgerne åbne hjemme i Japan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Nissan GT-R har modtaget ordrer fra mange kunder, og nu lukkes der for tilgangen af ordrer i forhold til den mængde af biler, der allerede er planlagt, lyder det i en løst oversat melding fra japanerne.

Det er uklart, hvor mange GT-R-modeller og dermed håndbyggede 3,8-liters V6-motorer, Nissan allerede har stående i ‘kundebanken’. Eller i det hele taget hvornår den sidste bil triller ud fra fabrikken.

Nissan ville gerne være forsat i 17 år mere

Men det er sikkert, at de sidste kunder har skrevet sig op til en bil. Japanerne er dog kede af, at GT-R-produktionen stopper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allerede sidste år gjorde mærket det klart, at man gerne havde holdt liv i samlebåndet, der delvist kører på håndkraft, i mange år endnu. Det kan dog ikke lade sig gøre. Læs mere om det her.

Allerede i sommeren 2021 forsvandt GT-R-modellen ud af mærkets europæiske modelprogram. Dengang fik nye støjkrav skylden. Senere forsvandt bilen også i Australien, fordi den ikke kan leve op til strengere crashtestkrav.

Da R35 GT-R først dukkede op i slutningen af 2007, var det med 480 hestekræfter fra den 3,8-liters V6-motor med dobbelte turboer. Med årene voksede antallet af hestekræfter.

I dag har topmodellen med tilnavnet Nismo Track Edition 600 hestekræfter. Der findes dog 50 biler kaldet GT-R50 med hele 720 hestekræfter fra den samme motor.

Bilen blev, som navnet antyder, bygget for at fejre Nissans performance-afdeling Nismos 50-års jubilæum i 2020.

Hvis Nissan, der har alvorlige økonomiske problemer i øjeblikket, overlever som mærke, er der i øvrigt meget, der tyder på, at GT-R-modellens efterfølger bliver en elbil.


Senest har Nissan dog meddelt, at man for at spare penge lukker halvdelen af sin fabrik i Sunderland, England. Det er bl.a. her Qashqai-modellen bygges til det europæiske marked.

Desuden skal der fyres 9.000 ansatte på verdensplan. Men det er muligvis ikke nok. Før kuldsejlede forhandlinger med Honda gjorde Nissan-ledelsen det klart, at man kan løbe tør for penge inden for et år.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet