Nissan fyrer hele afdelinger for at spare 12 milliarder

Som en del af en gigantisk spareplan lukker Nissan nu sine designstudier i USA og Brasilien og skærer ned i Japan og England.

Annonce

Den økonomiske krise hos den japanske bilgigant Nissan kaster nu til endnu en omfattende beslutning af sig.

Som en del af en spareplan, der skal finde 12 milliarder kroner, fyrer mærket nu en stor del af sin globale designafdeling og lukker flere designstudier.

Fyringerne er den seneste konsekvens af en langvarig økonomisk nedtur for Nissan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Automotive News.

Nissan har i forvejen annonceret, at 20.000 medarbejdere skal afskediges. Samtidig er fabrikker blevet lukket over hele verden.

Hidtil har det primært ramt medarbejdere på fabriksgulvet. Men nu er turen kommet til de kreative afdelinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lukker designstudier i USA og Brasilien

Nissan har officielt bekræftet, at de lukker deres designstudier i San Diego, USA, og São Paulo, Brasilien.

Lukningerne vil være gennemført senest i marts 2026.

Samtidig vil der ske en markant nedskæring i designaktiviteterne i både Japan og Storbritannien.

Artiklen fortsætter efter dette:

Firmaet kalder selv beslutningen for en “effektivisering”.

Årsag: Kinesisk design-afdeling er for effektiv

Baggrunden for den drastiske beslutning er ifølge Nissans designchef, Alfonso Albaisa, en opsigtsvækkende forskel i produktivitet.

Han forklarer, at designkontoret i Shanghai har vist sig at være langt mere effektivt end de andre studier.

– Medarbejderne der producerer designs på 30 til 40 procent færre arbejdstimer sammenlignet med Nissans andre studier, siger Albaisa ifølge Automotive News.


Nissan vil fremover koncentrere sit designarbejde på færre lokationer: Japan, Los Angeles, London og Shanghai.

Det hele er en del af den nye administrerende direktør Ivan Espinosas plan om at forkorte udviklingstiden for nye biler markant.

Annonce

De store nedskæringer er et direkte resultat af den gigantiske spareplan, som blev præsenteret i sidste uge.

Som Boosted kunne fortælle, har Nissans nye ledelse med topchef Ivan Espinosa i spidsen fundet 4.000 forskellige måder, hvorpå mærket kan spare næsten 12 milliarder kroner.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?