Nedtur for Tesla – har solgt færre end 50.000 Cybertruck

Tesla forudså selv, at produktionen skulle skrues op til 250.000 biler om året. Virkeligheden er, at færre end 50.000 har købt en Cybertruck.

Annonce

Der kører færre end 50.000 Tesla Cybertruck på vejene. Og det selvom bilmærket regnede med at bygge 250.000 hvert eneste år.

Så for at få salget i gang af en bil, som næsten to millioner bilister ellers havde forudbestilt, forsøger Tesla sig med flere tiltag.

Her – halvandet år efter lanceringen af den aparte pickup – er der leveret færre end 50.000 biler. Og det ser ikke godt ud i ordrebøgerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I begyndelsen af januar sænkede Tesla i første omgang prisen på Cybertruck med op til 11.600 danske kroner. Men det har ikke være nok.

Det skriver Clean Technica.

Cybertruck blev dobbelt så dyr som Musk lovede

For nu kan man – i hvert fald i USA – finansere sig ud af en Cybertruck med 1,99 procent i rente. Det betyder en månedlig betaling på mindre end 5.500 danske kroner. Bilen kan dog også købes kontant for et beløb der svarer til 460.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods de sløje salgstal er Cybertruck alligevel den femte mest solgt elbil i hele USA. Det siger dog nok mere, om hvor lidt elbilerne reelt har fået fat i det nordamerikanske marked end Tesla som sådan.

En af grundene til det sløje salg skal dog netop findes i bilens pris. Da Cybertruck blev præsenteret som koncept, sagde Teslas direktør Elon Musk, at han ville kunne sælge den for en pris fra 300.000 danske kroner. Det viste sig dog langt fra at være tilfældet.

Bilen endte dog med at koste det dobbelte, da de første eksemplarer var klar til levering. Noget der fik antallet af reservationer, som rent faktisk blev til egentlige ordre, til at styrtdykke.

Læs videre efter annoncerne

Desuden har Tesla allerede måttet tilbagekalde bilen seks gange. Og det alene i 2024. Mind you, produktionen begyndte i november 2023.

Herhjemme er Cybertrucken ulovlig. I hvert fald teknisk set. Den lever nemlig ikke op til de europæiske regler for typegodkendelse.

Den slags kan nordmændene dog blæse på, da landet ikke er medlem af EU. Derfor er det også allerede lykkes nogen at få en Cybertruck udstyret med norske nummerplader. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder