Myndigheder sælger ulovligt importerede JDM-biler

De amerikanske myndigheder har bortauktioneret en række japanske biler, som var importeret til landet ulovligt.

De amerikanske myndigheder har bortauktioneret en række japanske biler, som var importeret til landet ulovligt.

Er man til japanske biler, var chancen for at gøre året bedste handel måske i mandags. Mandagen i denne uge brugte den amerikanske myndighed U.S. Treasury Department på at bortauktionere en ulovligt importrede samling biler.

Alle bilerne kommer fra Japan. Og da de landede i USA, var de alle skraldet for mekaniske dele som motorer og gearkasser. På den måde kunne bilerne nemlig klassificeres som ‘reservedele’ og derfor lovligt importeres til USA.

En dårlig undskyldning
Alt sammen fordi bilerne derved kunne undgå reglen, der siger, at en bil, som ikke er solgt i USA fra ny, skal være mindst 25 år gammel for lovligt at være i landet. Men mange af bilerne er langt yngre end det



Og derfor fandt myndighederne det bevidst, at reservedels-forklaringen blot var et skalkeskjul for det egentlige formål med bilerne. Så snart karosserierne havde fået grønt lys af toldmyndighederne, var det meningen, at de skulle samles med motorer og gearkasser igen, siger U.S. Treasury Department.

Kan beslaglægges igen
Det mener de amerikanske myndigheder i hvert fald. Og den slags går altså ikke. Derfor blev bilerne beslaglagt for senere at blive solgt på auktion. Og den auktion var altså i går – onsdag.

Selve auktionen var en slags ‘alt eller ingenting”. Det vindende bud lød på 148.000 dollars svarende til 938.000 danske kroner. Det giver dog ikke personen ret til at beholde bilerne på amerikanske jord. De skal ud af landet hurtigst muligt, hvis ikke myndighederne skal beslaglægge dem igen.

 



Bjørn Skjærup er journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Email: bj@boosted.dk