Annonce:

Museums-Audi kan blive din

Denne Audi har aldrig haft en ejer. Altså andre end Audi selv. Nu kan du blive den første privatperson med bilens papirer. Men rattet? Ja, det sidder i højre side. 

Denne 32 år gamle Audi 100 2.0 E Avant har bare 76.000 kilometer på tælleren. Af anden nævneværdig tæller vi én ejer – nemlig Audi selv. Eller hvis vi skal være helt nøjagtige Audi i England. Bilen blev oprindelig leveret til en Audi-forhandler i Coventry, før Audi-importøren købte den for 10 år siden. Lige siden har den været en del af importørens samling.

Hvorfor bilen nu skal videre, er der ingen forklaring på. Men det ses i den grad, at den engelske Audi-importør har passet godt på ‘en af sine egne’. Bilen ligner stadig en ny 100-model. Hvis man kan lide de meget firkantede former – og er lidt af en sucker for historie – findes der næppe pænere eksemplar. Det skulle da lige være, hvis Audi i Ingolstadt også har beholdt én.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Fra 0 til 100 på en formiddag
Hvad skal den så koste? Ja, det kan lyde underligt med det sindssyge bilmarked vi har i øjeblikket. Men den gamle tysker er faktisk ikke så dyr. For hvis du kan leve med, at rattet sidder i den ‘forkerte’ side, så skal du slippe med 7.795 pund. Det svarer til 70.000 danske kroner.

For den slags penge får den nye ejer en 2-liters benzin-rækkefemmer med 115 hestekræfter og 172 Nm. Ikke fordi du skal forvente noget sindsoprivende hurtigt af den grund. Bilen er 12,8 sekunder om at nå fra 0 til 100 km/t, og topfarten er opgivet 190 km/t. Audi producerede 122.800 eksemplarer af bilen. En god del er sikkert forsvundet fra vejene for længst. Derfor er chancen for, at det her faktisk ér den pæneste tilbage temmelig stor.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler