Som Formel 1 er nu, er det ikke fedt. Og hvis man synes det, fatter man ingenting, siger Max Verstappen efter Kinas grand prix.
Max Verstappen glæder sig helt tydeligt til at køre noget andet end Formel 1.
I hvert fald i de nuværende biler.
Det gjorde den firedobbelte hollandske verdensmester det klart, da han endte som nummer 16 i forbindelse med Kina grand prix.
Et løb den ellers så hurtige mand slet ikke gennemførte, da hans Red Bull stod af efter 45 omgange. Officielt fordi Red Bull havde problemer med kølingen.
Efter løbet fik den dog ikke for lidt over for pressen. Faktisk fik Verstappen sagt, at han ikke forstår underholdningen under det nuværende regelsæt.
Det har ifølge ham slet ikke noget med motorsport at gøre, når kørerne hele tiden skal frygte for, at et tomt batteri sætter dem ud af spillet om placeringer i feltet.
– Jeg tror heller ikke, det er, hvad rigtige Formel 1-fans ønsker sig. MÃ¥ske kan nogle fans godt lide det, men de forstÃ¥r sig ikke pÃ¥ racerløb.
– ForhÃ¥bentlig kan vi slippe af med det her sÃ¥ hurtigt som mulig.
Paradoksalt nok kunne ingen af Ferrari-kørerene, som begge gennemførte løbet, ikke holde op med at tale om, hvor underholdende de synes, løbet i Kina havde været.
Tilbage i Red Bull-lejren er der ikke ligefrem udsigt til bedering. Og da slet ikke den, som Verstappen gerne vil have.
Den næste større ændring af regelsættet er flere år væk. Til gengæld er der bred enighed om, at Formel 1-bilerne skal bevæge sig væk fra både hybriddelen og V6-motorerne.
FIA-præsident Mohammed Ben Sulayem vil gerne have haft V10-motorer. Men det kan han ikke få, så nu går han efter at overtale Formel 1-holdene til en mere rå løsning med V8-motorer.
Meningen er, at det skal give både lettere og mindre biler. Til forskel fra i dag hvor Formel 1-bilerne aldrig har været hverken tungere eller større.


