Konfrontationen mellem Kevin Magnussen og Noah Gragson i weekendens Nascar-løb bliver der tolket vildt og meget forskelligt på. Fox News hævder, at danskeren fik tørt på.
Spørger du enhver dansker, er der nok ingen tvivl, om Noah Gragson fik tør på Kevin Magnussens i weekdens Nascar-løb på bybanen i San Diego.
Helt så sikre er de dog ikke hos Fox News. Faktisk mener den amerikanske mediegigant, at det var K-Mag, der blev ydmyget af Noah Gragson.
– Jeg har besluttet mig for, at jeg holder med team Noah her. Jeg var længe i tvivl. Men helt ærlig, vi skal ikke sættes på plads af europæere. I hvert fald ikke på vores egen jord.
– Pis af, Kevin, skriver Zach Dean for Fox News’ OutKick.
Den holdning er der dog en del meget delte meninger om. Særligt når man kigger i kommentarsporet til artiklen på Facebook.
– Er I nu også sikre på det, Fox? For mig ser det ud, som om Kevin Magnussen sætter Noah Gragson på plads, lyder det bla.
Sådan kan det da også godt se ud. I hvert fortæller danskeren flere gange en hidsig Gragson, at han skal fucke af, efter de to havde et sammenstød, der sendte Gragson 360 grader rundt om sig selv undervejs i løbet.
Hele bataljen minder om det sammenstødt, K-Mag havde med sin senere holdkammerat Nico Hulkenberg i 2017. Her bad danskeren ligefrem Formel 1-veteranen om ‘suck my balls, mate’.
Den danske motorsportskommentator Jens Hansen, der bl.a. gør sig i Formel 1 for TV3, mener da også, at det hele er god underholdning.
Faktisk mener Jens Hansen, at konfrontationen kan ende med at gøre K-Mag til et større navn i netop USA.
Og den opmærksomhed kan i sidste ende bane vej for flere NASCAR-løb, men om Kevin Magnussen er interesseret i den slags, er endnu ikke meldt offentligt ud.


