Adrian Newey trækker sig som teamchef for Aston Martin efter bare 4 måneder på posten. Han erstattes af Audis topchef, der er næsten lige så ny i job.
Adrian Newey trækker sig som teamchef for Aston Martin efter bare 4 måneder i rollen.
Den legendariske Formel 1-designer skal i stedet fokusere på de tekniske udfordringer, der har givet holdet et mareridt af en start på 2026-sæsonen.
Beslutningen kommer efter en ekstremt skuffende start på den nye sæson for Lawrence Stroll og hans mandskab.
Problemerne tårner sig op for den Newey-designede AMR26-racer i år.
Det nye samarbejde med motorpartneren Honda har været præget af store tekniske svigt i de første løb.
Faktisk har bilen lige nu svært ved overhovedet at gennemføre en hel løbsdistance uden at bryde sammen.
Jonathan Wheatley, der i øjeblikket er chef hos Audi, overtager nu rollen som teamchef hos Aston Martin.
Han vender dermed tilbage til England efter kun 10 måneder hos det tyske mærke, der sidste år slugte Sauber-holdet.
Det præcise tidspunkt for skiftet afhænger dog af de juridiske detaljer i Wheatley nuværende kontrakt med Audi, mener Motorsport.com.
Jonathan Wheatley kender Adrian Newey særdeles godt fra deres fælles tid hos Red Bull Racing.
Her tilbragte de to profiler hele 20 år sammen. Det menes, at det er Newey selv, der har anbefalet Wheatley til ejeren holdets ejer og pengemand Lawrence Stroll.
Adrian Newey blev hentet til Aston Martin for at skabe et vinderhold. Faktisk blev det rygtet, at man samtidig var klar til at tilbyde Red Bulls Max Verstappen mere end 2 milliarder kroner for at lave samme skifte.


