Forside Blog

Lamborghinis mest berømte vinge var totalt ubrugelig

0

Lamborghini Countach blev et ikon med sin enorme bagvinge. Men det var faktisk slet ikke Lamborghini, der fik idéen. En rigmand fra Canada bestilte historiens måske mest ubrugelige design.

Få biler skriger 1980’erne som Lamborghini Countach. Den lave kileform, de brutale luftindtag og den enorme bagvinge gjorde bilen til et fast indslag på teenageværelser over hele verden. Men den måske mest berømte del af bilen havde ét stort problem.

Den virkede ikke. Faktisk gjorde den det modsatte af, hvad en vinge på en superbil burde gøre. I stedet for at hjælpe bilen gennem luften mere effektivt, kostede den fart og skabte luftmodstand på den helt forkerte måde.

Historien begynder nemlig med en Countach uden vinge. Den oprindelige LP400 blev tegnet af Marcello Gandini hos Bertone og var tænkt som en ren, futuristisk kileform. Med en V12-motor på 370 hk kunne bilen nå omkring 290 km/t, hvilket var voldsomt i 1970’erne.

Rig kunde ville have mere drama

Men så kom den canadiske rigmand og Formel 1-teamejer Walter Wolf ind i billedet. Han mente ikke, at Countach var vild nok fra fabrikken. Derfor bestilte han specialbyggede biler med bredere dæk, store skærmforøgere og en kæmpe bagvinge.

Billederne af de specielle versioner spredte sig hurtigt, og så ville andre velhavende kunder have samme look. Lamborghini stod dog med et problem. Hvis fabrikken officielt skulle sælge Countach med stor bagvinge, krævede det dyre test, ny godkendelse og omfattende arbejde i vindtunnel.

Italienerne valgte en mere kreativ løsning. Vingen blev ikke en officiel fabriksløsning i brochuren, men sælgerne vidste præcis, hvad kunderne mente, når de spurgte efter den store vinge. Bilen kunne derfor forlade fabrikken uden vinge og få den monteret lige bagefter.

Nogle vinger blev monteret uden for fabrikken med målebånd, boremaskine og på øjemål. Der var ingen moderne monteringsløsninger eller aerodynamisk finjustering. Køberne betalte altså dyrt for at få huller boret i en fabriksny Lamborghini.

Hvis du søger på originale billeder af Countach, finder du nærmest heller ingen med den store vinge. Netop fordi den originale bil var født uden.

Vingen kostede topfart

På papiret burde en bagvinge presse baghjulene mod asfalten og give bedre stabilitet. På Countach skete noget lidt andet. Luftstrømmen over taget slap bilen, før den nåede vingen, så vingen skabte mest af alt bare ekstra modstand.

Resultatet kunne mærkes direkte på topfarten. En Countach LP5000 QV uden vinge kunne nå omkring 293 km/t. Med den berømte bagvinge faldt topfarten til cirka 274 km/t, viser efterfølgende tests.

Det svarer til et tab på næsten 20 km/t. For en superbil, hvor image og topfart betød alt, var det en ret dum konsekvens. Alligevel var vingen præcis det, mange kunder ville have.

Problemet stoppede dog ikke ved topfarten. Ved hastigheder over 225 km/t kunne bilen pludselig føles lettere i fronten. Styringen blev mere vag, fordi den store vinge skabte ubalance uden tilsvarende aerodynamisk arbejde foran på bilen.

Ingen ville undvære den

Lamborghinis legendariske testkører Valentino Balboni har senere bekræftet, at han helst ville køre biler uden vinge. Når han var nødt til at køre en Countach med vinge, satte han vinklen på den så neutralt som muligt. Det siger en del om, hvor lidt tillid han havde til den.

Men kunderne var ligeglade. Countach handlede ikke kun om ingeniørkunst og omgangstider. Den handlede om at se ud som noget, der var landet fra en anden planet. Og det gjorde den!

Derfor blev den ubrugelige vinge en del af myten. Den gjorde bilen langsommere, mindre aerodynamisk og sandsynligvis farligere ved meget høj fart. Men den gjorde også Countach til den Countach, mange stadig drømmer om.

Set med moderne øjne er historien næsten absurd. En dyr option, der teknisk set gjorde bilen værre, blev samtidig en af de vigtigste grunde til, at bilen blev udødelig. Lamborghini Countach beviser måske bedre end nogen anden bil, at følelser nogle gange betyder mere end funktion.

Her er lidt mere information om, hvordan det er at eje den legendariske Lamborghini Countach:

Bilgigant efter konkurs – vores kvalitet var som vandpistoler

0

Løsrivelsen fra Mercedes havde nær kostet Chrysler livet i en konkurs i 2009. Nu indrømmer koncernens designchef, at det kvaliteten af bilerne var noget skrald.

Indrømmelserne i stil med den, som Stellantis’ designchef Ralph Gilles netop er kommet med hører til sjældenhederne.

I et nyt interview lægger designchefen sig fladt ned for at tage fortidens synder på sig. Da Chrysler gik konkurs – og senere blev reddet af den amerikanske regering samme år – var det oven på en bunke af fejl i årene forinden.

Ifølge Ralph Gilles var Chryslers interiør var på højde med det, man kan forvente af de billigste vandpistoler på markedet.

Det var især i sammenligningen med europæiske konkurrenter, at Chrysler blegnede. Selv i øjenene på mærkets egne ansatte, fortæller designchefen.

– Jeg spurgte mig selv: “Hvorfor ligner vores interiør billig plastik, når deres ser så godt ud?”

Så kom Audi med deres A4 (B7-generationen, red.), og den vendte hele min verden på hovedet. Jeg så den Audi, og det var alt, der skulle til.

– Jeg var rasende, siger designchefen.

Ram 1500 blev ifølge Ralph Gilles begyndelsen til enden på Chrysler-koncernens kvalitetsproblemer. Bilen, der blev præsenteret i 2009, fik da også ros for at have løftet indtrykket i kabinen.

– Da vi først blev vilde med interiør, gik vi nogle gange lidt for langt. Vi prøvede så hårdt at gøre indtryk, at vi endte med at overgå alle konkurrenterne, siger Gilles.

Gilles er i øvrigt ikke den eneste bilboss, der på det seneste er krypet til korset, når det kommer til kvalitetsproblemer. Selv Audi, som den amerikanske designmand kiggede misundeligt efter, har for nyligt måtte erkende, at kvaliteten halter.

I december 2025 kunne Boosted fortælle, at bestyrelsen i Ingolstadt, hvor Audi har hjemme, fyrede mærkets kvalitetschef. Og endnu før det indrømmede Oscar da Silva Martins, der er chef for produkt- og teknisk kommunikation hos Audi, at kvaliteten ikke er der.

I hvert fald har den være meget bedre før, lød det i et interview i februar 2025.

Tilbage hos Chrysler klarede man sig lige kun med nød og næppe ud af en skilsmisse fra Mercedes’ DamilerChrysler-koncern. Men selv i dag er Chrysler efter sammenlægningen med bl.a. Fiat en af de små i verdens fjerdestørste bilkoncern.



Mercedes-AMG: V8-motoren er på ingen måde død

0

Mercedes-AMG opdaterer GLE 63 S og GLS 63 S med ny 4,0-liters V8-motor. Topmodellen yder nu op til 640 hk.

V8-motoren er langt fra død hos Mercedes-AMG. Tværtimod får to af mærkets største SUV’er nu en helt ny 4,0-liters V8-motor med biturbo. Motoren skal bruges i de opdaterede Mercedes-AMG GLE 63 S og Mercedes-AMG GLS 63 S.

Dermed går AMG en anden vej end mange andre performance-mærker, der skruer ned for cylindertal og op for elektrificering. Her er der stadig tale om en stor benzinmotor med otte cylindre. Og i bedste AMG-stil kommer den med rigeligt mange hestekræfter.

I GLE 63 S yder den nye V8-motor 620 hk. Den større GLS 63 S får endnu mere og lander på 640 hk. Det gør den store luksus-SUV til en af de mest brutale familiebiler i Mercedes-programmet.

V8 med superbilsteknik

Den nye motor får ifølge AMG en såkaldt flat-plane-krumtap. Teknologien forbindes normalt med superbiler fra mærker som Ferrari og McLaren. Løsningen gør det muligt for motoren at tage omdrejninger mere frit og forbedrer samtidig udstødningsflowet.

Resultatet skal være hurtigere gasrespons og højere effekt. Det passer godt til AMG’s forsøg på at give de tunge SUV’er en mere aggressiv karakter. Samtidig kan flat-plane-teknik give motoren en anden lyd end de mere klassiske cross-plane V8-motorer.

AMG har i mange år brugt 4,0-liters V8-motoren i en lang række modeller. Nu skifter GLE 63 S og GLS 63 S altså til en ny generation. Den afløser en motorfamilie, som har været med til at definere AMG-modellerne i mere end et årti.

Mercedes-AMG: V8-motoren er på ingen måde død
Foto: Mercedes-AMG

Kæmpe-SUV’er får flere kræfter

GLE 63 S er den mest sportslige af de to opdaterede SUV’er. Med 620 hk får den rigeligt med kræfter til at flytte både familie, bagage og anhænger med meget høj fart. Samtidig bliver bilen fortsat en direkte rival til blandt andet BMW X5 M og Porsche Cayenne Turbo GT.

GLS 63 S er større, tungere og mere luksuriøs. Derfor er det også den, der får flest kræfter. Med 640 hk bliver den en af de mest ekstreme syvpersoners SUV’er på markedet.

At AMG fortsat investerer i en ny V8-motor er værd at bemærke. Flere bilproducenter taler ellers mest om elbiler, plug-in hybrider og mindre motorer. Men hos AMG er der altså stadig plads til benzin, god lyd og mange cylindre.

Det betyder ikke, at elektrificering er væk fra AMG’s fremtid. Men opdateringen viser, at mærket ikke er klar til at begrave V8-motoren endnu. For kunder, der stadig vil have klassisk AMG-lyd og stor motor i en stor SUV, er der stadig håb.

V8’eren lever stadig. Og i GLE 63 S og GLS 63 S får den nu endnu en omgang kræfter.

Dansk firma giver dieselbiler nyt liv som elbiler

Danske RENTEQ har sendt sin første el-konverterede Mercedes Sprinter på vejen med op til 500 km rækkevidde.

En brugt Mercedes Sprinter har fået nyt liv på strøm. Den 12. juni 2026 rullede RENTEQ Automotives første konverterede kassevogn ud i Hovedstadsområdet. Bilen kalder de Sprinteq og har tidligere kørt på diesel.

RENTEQ Automotive bygger brugte erhvervskøretøjer om til eldrift i stedet for at sende dem på pension. Ideen er enkel, men ret interessant i en tid, hvor mange virksomheder skal reducere deres CO2-udledning. I stedet for at købe en helt ny elvarebil kan kunderne beholde bilens grundstruktur, opbygning og udstyr.

Firmaet holder til i en hangar i Dragør, hvor ingeniører, maskinmestre, elektrikere og mekanikere arbejder med konverteringerne. Historien begyndte i 2023, da ingeniør og CEO Kristoffer Falk Qvist ville elektrificere sin gamle Land Rover. Siden er projektet vokset til en egentlig virksomhed med de første solgte varebiler.

Op til 500 km rækkevidde

Ifølge RENTEQ kan de konverterede Mercedes Sprintere leveres med batteripakker fra 96 til 134 kWh. Det giver en rækkevidde fra 350 til mere end 500 km afhængigt af konfiguration. Dermed retter løsningen sig mod kunder, der stadig har brug for en rigtig arbejdsbil.

RENTEQ fremhæver især, at lasteevnen ikke ofres i samme grad som mange måske forventer. Ved 350 km rækkevidde er nyttelasten ifølge firmaet uændret. Med den største batteripakke og længste rækkevidde reduceres nyttelasten netto med omkring 250 kg.

Trækevnen bliver også bevaret på det eksisterende køretøj. Det betyder ifølge RENTEQ, at bilen stadig kan trække en fuldt lastet maskintrailer på 3.500 kg. Løsningen kan monteres på langt de fleste Mercedes Sprinter-chassismodeller, uanset om bilen bruges til værktøj, pakker eller passagerer.

8 års garanti på batteriet

RENTEQ beskriver konverteringen som godkendt og sikker, og batterierne leveres med 8 års garanti. Drivlinjen bygger på en kulderesistent NMC-batteriløsning, som skal gøre bilen brugbar under nordiske forhold. For erhvervskunder er målet at levere en elbil, der kan bruges næsten som den gamle dieselbil.

“Vi leverer konverteringer, der kan anvendes næsten, som da de kørte på diesel, men med alle fordelene ved eldrift,” siger CSO Steffen Skødt Pedersen fra RENTEQ Automotive.

Han peger også på kundens samlede totalomkostninger som en vigtig del af regnestykket. Lavere driftsomkostninger kan gøre ombygningen interessant for virksomheder med mange kilometer.

For RENTEQ handler projektet også om ressourcer. Ved at genbruge så mange dele og systemer som muligt undgår man at producere en hel ny bil fra bunden. Firmaet kalder tilgangen re- og upcycling, hvor en dieselbil i praksis fjernes fra vejen og erstattes af en eldreven version.

Flere maskiner skal bygges om

Sprinteq er kun begyndelsen for virksomheden i Dragør. RENTEQ arbejder også på konverteringer af gravemaskiner og dumpere, som efter planen skal være køreklare i løbet af 2026. Derudover nævner firmaet en batteritrailer blandt kommende projekter.

“Udviklingsfasen er afsluttet, og nu starter produktionen,” siger CEO Kristoffer Falk Qvist. Han oplyser, at RENTEQ i første omgang fokuserer på det danske marked. De første varebiler er allerede solgt.

Hvis løsningen virker i stor skala, kan den ramme et hul i markedet. Mange håndværkere, vognmænd og kommuner har specialopbyggede dieselbiler, som kan være dyre at erstatte med helt nye elbiler.

RENTEQ forsøger i stedet at gøre den gamle arbejdsbil elektrisk uden at smide resten af bilen væk.

Støvsugerfirma vil bygge elbil med 3.112 hk

0

Kinesiske Kosmera vil bygge en elektrisk superbil med fire elmotorer, 1.200 volt-teknik og mere end 3.000 hk.

En ny kinesisk udfordrer vil blande sig i den absolut vildeste del af elbilmarkedet. Mærket hedder Kosmera og er ejet af teknologivirksomheden Dreame, der især er kendt for støvsugere og andre forbrugerprodukter. Nu vil firmaet bygge en elektrisk grand tourer med tal, der lyder næsten uvirkelige.

Det skriver CarBuzz. Modellen hedder Star Razer, og Kosmera lover en samlet ydelse på 3.112 hk. Kræfterne skal komme fra fire elmotorer, fordelt i to dobbelte motormoduler med ét modul på hver aksel. Det giver firehjulstræk og mulighed for avanceret torque vectoring.

Kosmera satser samtidig på axial-flux-motorer, som også er en teknologi, Mercedes-AMG bruger i sin kommende elektriske GT 4-Door. Motorerne skal bygges i magnesium-aluminium med kulfiberforstærkning. Ifølge Kosmera giver det en effekttæthed på 81 hk pr. kilo.

0 til 100 km/t på 1,7 sekunder

De oplyste præstationstal er ekstreme. Kosmera hævder, at Star Razer skal klare 0 til 100 km/t på cirka 1,7 sekunder. Endnu mere vanvittigt lyder påstanden om 0 til 400 km/t på 8,2 sekunder.

Topfarten er opgivet til 342 mph, hvilket svarer til omkring 550 km/t. Det rejser naturligt spørgsmål om både dæk, aerodynamik og hvor bilen overhovedet skal kunne nå den slags hastigheder. Selv blandt hyperbiler er tallene i den helt ekstreme ende.

Drivlinjen skal køre på en 1.200 volt elektrisk arkitektur. Det er et stort spring i forhold til de 800 volt-systemer, som flere almindelige elbiler først nu er begyndt at bruge. Batteriet ventes at være på over 100 kWh.

Støvsugerfirma vil bygge elbil med 3.112 hk
Foto: Kosmera

Vil køre flere Nürburgring-omgange

Kosmera hævder, at batteriet er udviklet til hård banekørsel og ikke kun korte accelerationer. Ifølge mærket skal teknologien kunne holde til flere omgange på Nürburgring med begrænset tab af ydeevne. Bremserne bliver efter planen carbon-keramiske med titanium og store kalibre.

Ambitionerne stopper ikke ved Star Razer. Kosmera arbejder ifølge CarBuzz på tre elektriske modeller: En SUV, en firedørs grand tourer og en egentlig hyperbil. De første produkter ventes at være klar i 2029.

Om Kosmera faktisk kan levere tallene, er stadig et åbent spørgsmål. Mange nye elbilfirmaer har tidligere lovet mere, end de kunne bygge. Men hvis kineserne rammer bare en del af målene, kan Star Razer blive en af de mest ekstreme elbiler, verden endnu har set.

Youtuber står frem: Jeg har tjent 8,4 millioner kroner

0

Bjørn Nyland er en kendt skikkelse på bilernes del af Youtube. Og det betaler sig. Foran og bagved kameraet har nordmanden tjent 8,4 millioner på Youtube.

Der kan være god penge i Youtube.

Det kan Bjørn Nyland skrive under på. Nordmanden, der skabt sig et navn på at tale om elbiler på den sociale medie-platform har de seneste 13 år hentet millioner af kroner ind på den slags.

Det fortæller han i et nyt interview.

Til Romerikes Blad fortæller Nyland, der følges af mere end 350.000 på samme platform, at han før skat har tjent 8,4 millioner norske kroner på at lægge sine videoer ud.

Og selv når man veksler det til den danske kroner, som står noget stærkere end den norske, ser det fornuftigt ud. Så er der nemlig rullet 5,7 millioner kroner ind på kontoen.

Og selv hvis man dividerer det ud på antallet af år, hvor Nyland, der også er kendt som Tesla-bjørn, har været i gang, er det blevet til en årsløn på 438.000 danske kroner.

Det svarer cirka til det en gennemsnitlig nordmand tjener om året.

Det er i øvrigt ikke første gang, Nyland trækker overskrifter. Hverken i de norske eller danske medier. Det var blandt andet Nyland, der i en ellers helt ny elbil måtte lade 12 gange for at køre 1.000 kilometer.

Ligesom han i 2015 kunne fortælle, at han havde fået en Tesla Model S P85D til at køre 725 kilometer på én og samme opladning. På det tidspunkt var det en rekord.

Noget der i øvrigt fik Nyland til at sige sit job og gå på fuld tid med Youtube. Et hurtigt kig i den offentlige Youtube-statistik viser, at Bjørn Nyland i alt har delt over 4.700 videoer på nuværende tidspunkt.

Blandt Youtuberens mest sete videoer er en demonstration af, hvad der egentlig kan knuses og klemmes i dørene på en Tesla Model X med de specielle mågevinge-døre.

På ni år er alene den video set mere end 3,3 millioner gange.

Benzin skal falde over 1 krone literen i Danmark, siger branche

0

Danskerne bør have udsigt til billigere benzin. Og det meget snart ifølge brancheorganisationen Drivkraft Danmark. Det bliver dog næppe i dag eller i morgen.

Hverken i dag eller i morgen.

Men snart bør danskerne kunne se, at benzinprisen falder. Det mener brancheorganisationen Drivkraft Danmark. I et interview til TV2 siger teknik- og miljøchef Michael Mücke Jensen, at benzinen bør falde en krone literen.

Det skyldes, at en fredsaftale mellem USA og Iran er i sigte. Pakistan meddelte endda mandag, at aftalen mellem partnerne er på plads.

Og det bør danskerne altså kunne mærke som billigere benzin, lyder det fra Michael Mücke Jensen. Lige nu koster en liter benzin i Danmark omkring 16 kroner.

Andet hjælp er der i øvrigt ikke udsigt til. Modsat flere af vores nabolande nægter regeringen på Christiansborg nemlig at sænke benzin- og dieselafgifterne.

Den nyudnævnte skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) skriver i et Facebook-opslag, at det ikke giver mening at hjælpe danskerne på den måde.

Ministeren hævder, at en gennemsnitlig pendler får omkring 2.300 kroner mere mellem hænderne, hvis pengene lægges som et midlertidigt højere fradrag.

I stedet lægger regeringen op til at hæve det såkaldte befordringsfradrag, så det kun er bilister der pendler mere end 24 kilometer til og fra arbejde, der får lidt af afbøde de stignende brændstofpriser med.

Sådan er det omvendt ikke i Sverige. Her fik regeringen som sent som i maj måned grønt lys fra EU til at sænke brændstofafgifterne under unionens minimumsgrænse.

Omvendt melder Tyskland, som også har sænket brændstofafgiften, ud, at deres sænkning kun er midlertidigt. Og at afgiften, der blev sænket den 1. maj, stiger igen 30. juni i år.

Ifølge regeringspartiet CDU har Tyskland ikke råd til at hjælpe bilisterne ved at give afkald på færre euro i afgifter.

Tilbage i Danmark er det dog ikke kun benzin- og dieselbil-ejerne, der betaler i dyre domme for brændstof. Regeringen vil nemlig også gøre det dyrere at lade elbilen.

Der blev bygget næsten 79 milliioner biler i 2025

0

Bilmærkerne sprøjter biler ud, selvom flere økonomisk har det svært. Stærkest går det i Kina, mens Tyskland fastholder tronen som det største produktionsland i Europa.

Der blev bygget næsten 79 millioner nye biler i 2025 på globalt plan.

Det vidner om et enormt tempo, selvom flere af de helt store – og især europæiske bilproducenter – økonomisk set har det svært.

Den enorme produktion dækker over voldsomme geografiske forskydninger, hvor nogle nationer spurter frem, mens andre traditionelle bilgiganter bløder markant.

De nye tal stammer fra en ny omfattende årsrapport fra de europæiske bilproducenternes interesse-organ, ACEA.

Her har man kortlagt den globale udvikling i bilindustrien set henover 2025. Her fremgår det tydeligt, at Kina trækker massivt fra alle andre lande, som også bygger biler.

Den kinesiske produktion steg med ti procent, så der rullede næsten 30 millioner køretøjer ud fra landets fabrikshaller. Hvis man betragter EU som ét samlet marked, indtager Europa andenpladsen på verdensplan – men det er kun lige akkurat foran USA.

Indtil videre formår de europæiske lande samlet set at eksportere flere køretøjer, end der bliver hentet ind udefra. I alt rullede 4,4 millioner biler ud af Europa.

De biler sendes primært til England og USA.

Til sammenligning blev der importeret 3,6 millioner biler til det europæiske marked, hvor størstedelen kom fra Kina og Tyrkiet.

Værdimæssigt er billedet dog endnu mere positivt, da EU eksporterer for over det dobbelte af importens samlede værdi.

Tyskland fører an i Europa mens svensk bilproduktion falder

Det absolut største bilproducerende land i Europa var i 2025 Tyskland. De tyske samlebånd spyttede hele 4,032 millioner nye biler ud i løbet af året, hvilket dog kun var en mindre fremgang på to procent.

Længere mod nord i Sverige er den seneste rapport til gengæld dyster læsning for bilindustrien. Den svenske produktionsvolumen faldt med 13 procent, så der kun blev bygget omkring 250.000 køretøjer på bilfabrikkerne lidt længere nordpå.

Det markante dyk skyldes primært, at produktionen af den velkendte Volvo V90 stoppede definitivt. Fabrikken i Gøteborg valgte i stedet at bruge ressourcer på at omstille hele anlægget til den kommende EX60-model.

Værre ser det dog ud i Italien, hvor bilproduktionen er i frit fald. I 2023 byggede de italienske fabrikker 550.000 biler, men to år senere er tallet mere end halveret til under 240.000 enheder.

I skarp kontrast til den italienske nedtur oplever både Frankrig og Tyskland et mærkbart økonomisk opsving. Den franske bilindustri har formået at vende udviklingen og vinde tabt terræn tilbage.

Danske bilmærker som Agile Automotive og Zenvo bygger få superbiler

Herhjemme i Danmark har der ikke været masseproduktion af køretøjer i adskillige årtier. General Motors lukkede således deres store samlefabrik i København tilbage i 1974, hvor de byggede modeller som Opel Kadett og Opel Rekord.

I dag er det kun nicheproducenter som Zenvo og Agile Automotive, der holder liv i det danske håndværk.

Boosted kunne tidligere fortælle, at Agile Automotive er genopstået efter en konkurs, men produktionen tæller fortsat ganske få eksemplarer.

De eksklusive danske sportsvogne bygges i et yderst begrænset antal til rige samlere. De rykker derfor ikke ved de store globale statistikker, hvor de asiatiske fabrikker fuldstændig dominerer verdensmarkedet.

Gamle vindmøller skal gøre din nye elbil markant billigere

0

Genbrug af sjældne neodymmagneter fra udtjente havvindmøller kan gøre nye elbiler billigere, fastslår rapport. I hvert fald i teorien.

Gamle vindmøller skal gøre elbiler billigere ved at levere store mængder værdifulde råstoffer direkte til bilindustrien.

En ny rapport fra britiske National Engineering Policy Centre viser, at der kan være en idé i at genbruge turbiner fra nedlagte vindmøller.

Turbinerne gemmer i teorien nemlig på en guldgrube af genanvendelige materialer.

Fokus er især rettet mod det sjældne jordartmetal neodym, som bruges i moderne permanentmagnetmotorer – noget som også mange elbiler er udstyret med i dag.

Alene i en bil som den første Nissan Leaf skulle der eksempelvis bruges et kilo af det særlige materiale. Altså pr. bil.

En stor havvindmølle på 12 megawatt indeholder til sammenligning cirka 12 tons neodymmagneter. I teorien kan blot én enkelt udtjent turbine dermed levere råstoffer nok til hele 12.000 elbiler.

Planen er ikke at smelte det hele om, men i stedet at skære de gamle magneter i mindre stykker. Det reducerer energiforbruget og mindsker behovet for forurenende minedrift og raffinering i udlandet.

Ifølge den britiske rapport udleder produktionen af et kilo nye magneter hele 75 kilo CO2. Mindre opgravning af jorden sikrer derfor færre emissioner og en langt kortere forsyningskæde for bilfabrikkerne.

Magneter kan spare bilfabrikkerne millioner af kroner

De økonomiske omkostninger ved den nye genbrugsmetode er yderst interessante for bilmærkerne og koncernen bag dem. Analysecentret anslår, at et kilo genanvendt magnet fra møller vil koste 220 kroner.

Det er godt 525 danske kroner mindre end prisen for et kilo helt nyproduceret råstof. For den enkelte bilkøber vil det i sidste ende kunne prisen på en ny bil med omtrent 1.750 danske kroner.

Det lyder måske ikke af meget for den enkelte bilist i det samlede budget. Men beløbet begejstrer bilmærkerne, når der skal bygges over 2.000.000 biler på samlebåndet om året.

Det store problem i regnestykket er dog timingen. En moderne vindmølle har en forventet levetid på cirka 25 år ude på havet.

Kommercielt levedygtige mængder af det brugbare neodym bliver derfor sandsynligvis først tilgængelige efter 2038. Desuden er især ældre vindmøller slet ikke bygge til at blive skildt ad på den måde.

Ikke alle elbiler kan bruge magneterne

Hvad værre er har producenterne af de store møller selv et ønske om at genanvende dem, når de ikke længere dur ude på havet. Der er derfor brug for helt nye turbinedesign, hvis alt fra biler over skibe til varmepumper skal have glæde af genanvendelsesmetoden.

Det er dog langtfra alle elbiler på markedet, som overhovedet har brug for de sjældne metaller. Bilgiganter som BMW og Renault har således brugt magnetfrie EESM-motorer i adskillige år.

De gamle møller løser således ikke hele råstofproblemet på én gang – og slet ikke i den nærmeste fremtid. Men de kan hjælpe med at forhindre, at alt absolut skal udvindes fra miner på ny.

Volkswagen bekræfter 19.000 fyringer i 2026

0

Antallet af ansatte hos Volkswagen vil inden udgav af 2026 være faldet med 19.000. Endnu flere skal være væk senest i 2030.

Kort før jul 2024 fik Volkswagen en omfattende spareplan igennem.

Den slår igennem nu. Over for tyske medier bekræfter VW-koncernens øverste chef, Oliver Blume, at fyringen af 19.000 ansatte er gået i gang.

De skal alle have forladt deres stillingen i koncernen, inden 2026 er forbi. Ifølge bestyrelsesformanden er mere end 28.000 fyringer allerede aftalt formelt.

Inden 2030 skal Volkswagen dog have fyret mindst 35.000 af sine ansatte.

– Der er allerede opnået bæredygtige omkostningsbesparelser på omkring en milliard euro (svarende til 7 milliarder danske kroner, red.), lød det fra Blume under et møde med koncerns aktionærer for nylig.

Men der er ifølge Blume endnu mere, som sparekniven kan skære sig igennem hos Volkswagen.

– I 2030 arbejder vi hen imod årlige nettobesparelser på seks milliarder euro, siger han.

Det er et beløb, der svarer til lige knap 45 milliarder danske kroner hvert eneste år. Det betyder dog ikke, at den tyske koncern er i bund med alle sine udgifter.

Ifølge Blume koster tolden, som USA har indført på alle udenlandske biler, den tyske koncern mindst 5 milliarder euro hvert eneste år. Her er det især søstermærket Audi, der er hårdt ramt.

Mærket fra Ingolstadt har nemlig ingen fabrikker i USA, derfor betaler man op mod 25 procent told på alle sine biler. Beløbene svinger ifølge Automotive News fra 800 til 4.700 dollar pr. bil.

Det betyder, at visse Audier i USA er blevet op mod 30.000 kroner dyrere alene i toldafgifter. Noget som kunderne skal betale i sidste ende. Tolden er dog ikke meget anderledes end den, EU kører med over for kinesiske elbiler.

Eksempelvis betaler SAIC-koncernen, der i Danmark står bag mærker som MG, 43,5 procent i straftold. Fra EU’s side er dog måske en hjælpende hånd på vej – men kun til de amerikanske biler.

For som Boosted også har kunnet fortælle, er EU villig til at skære i toldsatserne på alle biler fra USA.

Billigt Kinamærke forlader Danmark efter et år

0

I 2025 kom det kinesiske bilmærke Navor til Danmark. Men et salg på 1.900 biler har ikke været nok. Nu trækker importøren stikket.

Det kinesiske billigmærke Navor, der er en del af Seres-koncernen, trækker sig fra Danmark.

Det er ellers ikke mere end 15 måneder siden, at mærket slog sig ned her med pluginhybriden E5. Men nu er det hele altså slut igen.

Over for Hvilkenbil.dk bekræfter presseansvarlige hos importøren Wismo Group, Hanne Langsig Sørensen, at man ikke har planer om at hente flere Navor til landet.

Importøren understreger dog, at man fortsætter med service. Ligesom der vil være adgang til reservedele. Forklaringen på tilbagetrækningen skal formentlig findes i plug-in hybrid-teknologi.

For selvom Navor E5 kostede ‘bare’ 230.000 kroner i Danmark, da den kom hertil, var den på grund af afgiftsreglerne et dyrt bekendtskab. I det hele taget er hybriderne trods tidligere års gigantsucceser på salgslisterne svære at få øje på, når salgslisterne løbes igennem.

Boosteds gennemgang af de foreløbig salgstal i 2026 viser, at plugin-hybriderne sad på bare 0,78 procent af markedet mellem 1. januar og 31. maj i år.

Af dem fik Navor solgt 266 biler. Men det er faktisk mere end både mærker som Seat og Honda. Mærket der ligeledes trods tidligere tiders succes nu lever et meget stille liv i Danmark.

Seres-koncernen, der i sig selv er et bilmærke, men også står bag det, der i Danmark kaldes Navor men andre steder hedder bl.a. Fengon og DFSK, har flere gange selv talt om en dansk lancering.

Det er dog aldrig blevet til noget. I hvert fald ikke endnu. Og nu er det altså slut med de ‘billige’ plugin-hybrider.

I en dansk Facebook-gruppe for E5-ejere for den kortlivede Navor da også en hård medfart. Bl.a. skriver et gruppemedlem, at han har solgt bilen efter ganske kort tid, fordi den var og er alt for dyr, når det kommer til service.

Desuden mener det samme gruppemedlem, at der ‘hersker tvivl om (adgangen til, red.) reservedele og prisen på service’. Gruppemedlemmet har i stedet købt sig en Hyundai.

At adgangen til og prisen på reservedele til kinamærkerne kan være en udfordring er i sig selv hverken noget specfikt Navor-problem eller nyt.

Boosted har før kunnet fortælle, at noget så simpelt som et bagsæde kostede en bilists forsikringsselskab svimlende 600.000 kroner. Og det i en bil der er 150.000 kroner værd.

Elbiler er ikke sjove, siger Toyota-chef

0

Der er ikke meget sjovt over en elbil. Hvis han kun skulle bygge elbiler, vil spændingen forsvinde, siger Toyotas bestyrelsesformanden i et interview.

Elbiler er hverken spændende eller sjovt. Det er transportmidler.

I hvert fald hvis man spørger Toyotas tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand Akio Toyoda.

For selvom japanernes elbiler nyder en vis succes, blandt andet her i Danmark, hvor elbiler som bZ4x topper salgslisterne, er det ikke, hvad formanden brænder for.

Det fortæller han i et nyt interview.

Det, at alle skifter til elbiler, er ifølge bestyrelsesformanden selv hans største frygt. Toyoda føler dog også, at hans står ret alene med holdningen om, at man ikke skal satse alt på elbiler.

– Det forekommer mig, at jeg er den eneste. Jeg føler mig meget alene.

Lidt opbakning er der dog at hente. I hvert fra Toyota selv. I den danske afdeling, der er en af de få bilimportører i Danmark, der stadig er ejet af en bilfabrik, mener man heller ikke, at elbilen og strømmen til den er svar på alt.

Tilbage i Japan har Akio Toyoda svært ved at set noget spændende i elbilen.

– Bilen er mit legetøj. Jeg vil bygge den bil, jeg vil have i min garage. Hvis jeg kun skal bygge CO2-neutrale biler, er det ikke spændende, siger Toyoda.

Den underholdende Toyota er omvendt svær at få øje på. I hvert fald i en dansk kontekst. Supra, der egentlig var en BMW Z4 med fast tag, kostede 1 million kroner herhjemme.

Og selv de mindre modeller fra performance-afdelingen GRMN er så dyre, at de slet ikke kommer til Danmark. Heller ikke de udgaver hvor Toyota faktisk har fjernet bagsædet og teknisk set lavet en gulpladet personbil.

Porsche 911 som stationcar sættes i produktion

Har du nogensinde drømt om en Porsche 911 som stationcar? Det har kunderne hos Indecent Vehicles, som nu sætter modellen i produktion.

Porsche har aldrig selv turde gøre 911 til en stationcar. Men nu gør et andet firma forsøget. Specialbyggeren Indecent Vehicles har bekræftet, at firmaets Porsche 911 Shooting Brake er på vej mod produktion.

Projektet begyndte som digitale billeder på sociale medier, hvor reaktionen ifølge Indecent Vehicles var så positiv, at firmaet nu vil bygge bilen. Den færdige model skal efter planen vises frem i andet kvartal 2027.

Selv om formen minder om en stationcar, bliver der næppe tale om en enormt praktisk 911. Motoren bliver nemlig fortsat siddende bagtil, så den lange taglinje giver ikke nødvendigvis et kæmpe bagagerum. Indecent Vehicles indrømmer da også, at bilen først og fremmest handler om udseende.

De foreløbige billeder viser brede skærme, ekstra spoilere og en lang, faldende taglinje. Det er præcis den slags ombygning, der kan få Porsche-purister til at rynke på næsen.

Indecent Vehicles har tidligere bygget markante Porsche-projekter på både 997- og 991-generationerne. Firmaet har blandt andet lavet brede bodykits, safari-ombygninger, moderne slant nose-fortolkninger og ekstreme vinger. En 911 Shooting Brake passer derfor meget godt ind i virksomhedens navn.

Porsche 911 som stationcar sættes i produktion
Foto: Indecent Vehicles

Kan 911 Stationcar blive et samlerobjekt?

Porsche har tidligere leget med mere praktiske karrosseriformer på modeller som Panamera Sport Turismo og Taycan Cross Turismo. Men 911 har mærket holdt langt væk fra den slags. Det er netop derfor, projektet her skiller sig ud.

Hvis Indecent Vehicles holder fast i de begrænsede produktionsplaner, kan bilen hurtigt blive et samlerobjekt. En 911 med shooting brake-form er usædvanlig nok i sig selv. Og når den samtidig bygges af et nichefirma i meget få antal, bliver den næppe billig.

Indecent Vehicles har endnu ikke meldt pris, tekniske specifikationer eller præcist produktionsantal ud. Men hvis bilen ender på vejene, bliver den en af de mest opsigtsvækkende Porsche 911-ombygninger i nyere tid.

Porsche 911 som stationcar sættes i produktion
Foto: Indecent Vehicles

Bildele-gigant går konkurs efter 120 år – 320 folk mister jobbet

0

Tysk bilindustri er ramt af endnu en konkurs. Denne gang går det udover en maskinfabrikant, der lukker dørene efter 120 år. Baggrunden er et drastisk fald i antallet af ordre.

Hverdagen i tysk bilindustri er fyldt med konkurser i øjeblikket.

Senest har den 120 år gamle virksomhed Paul Köster GmbH i Nordrhein-Westfalen meldt ud, at det er slut. På den måde er 320 arbejdspladser truet.

Virksomheden, der lever af at fremstille specialmaskiner til bl.a. gearkasser, drejer nøglen om, fordi antallet af ordre er faldet drastisk. Lige nu kører virksomheden dog videre under administration, lyder det fra ledelsen ifølge Bild.

Flere af virksomhedens faste kunder er inden for de seneste to år selv gået konkurs, og nu er det ikke nok at lave. I hvert fald ikke nok til at betale alle regninger og lønsedler.

Foreløbig er virksomheden og de ansattes løn sikret i tre måneder gennem Tysklands svar på lønmodtagernes garantifond. Men herefter ser fremtiden usikker ud.

Det er især bilmærkernes mindre og færre ordre, der får de tyske underleverandører til at kollapse på stribe. At bilkoncernerne har mindre fart på, er dog ikke kun noget der kan mærkes syd for grænsen.

Det spiller en rolle lige her i Danmark. Boosted har tidligere kunnet fortælle, hvordan industrigiganten Bosch har lukket en af sine virksomheder i Esbjerg.

Det kostede 77 ansatte jobbet. Og i 2025 lukkede en Borg Automotive sin danske afdeling i Støvring. Desuden gør færre ordre fra Volkswagen-koncernen så ondt i Tønder, at 45 ansatte har mistet deres job på en helt tredje fabrik.

Tilbage i Tyskland forsøger Paul Köster GmbH under såkaldt selvadministration at redde forretning og eller finde en køber. Hvis ikke er 320 arbejdspladser gået tabt.

Andre steder – som eksempelvis hos gearkasseproducenten ZF – står den på alvorlig slankekur de næste mange. For som Boosted allerede har kunnet fortælle, skal tyskerne henover de næste år spare mere end 40 milliarder kroner på driften.

Ny undersøgelse: Gamle knallerter er steget voldsomt i værdi

0

Klassiske knallerter er blevet eftertragtede samlerobjekter. På ét år er gennemsnitsprisen steget hele 43 procent. Så tjek lige skuret!

Har du en gammel knallert stående i skuret, kan det være en god idé at kigge lidt nærmere på den. Nye tal fra genbrugsplatformen Tradera viser, at klassiske knallerter er blevet markant mere eftertragtede de senere år. Salget er steget 16 procent i foråret 2026 sammenlignet med samme periode sidste år.

Ser man to år tilbage, er udviklingen endnu mere tydelig. Her er salget af knallerter steget 31 procent. Samtidig er antallet af nye annoncer vokset med 17 procent, så flere ejere forsøger nu at få solgt de gamle maskiner.

Det mest opsigtsvækkende er dog priserne. Ifølge Tradera er gennemsnitsprisen for en solgt knallert steget 43 procent på bare ét år. Prisen er gået fra omkring 4.600 kr. til cirka 6.600 kr.

Nostalgien for knallerter driver priserne op

For mange danskere er knallerten forbundet med frihed, sommer og de første ture uden forældrene på bagsædet. Den følelse er nu blevet penge værd. Samlere i hele Norden går målrettet efter de modeller, de selv drømte om eller kørte på som unge.

“Vi ser en klassisk kombination af nostalgi og samlerværdi,” siger Jennifer Geertsen Bro, marketingchef for Tradera i Danmark.

Hun peger på, at mange af køberne voksede op med modellerne og nu har både lysten og økonomien til at købe dem igen. Det driver både efterspørgslen og priserne op.

Interessen samler sig især om kendte europæiske mærker fra 1960’erne, 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Puch, Zündapp, Gilera og Crescent er blandt de navne, der stadig vækker noget hos entusiasterne. Især restaurerede eksemplarer kan trække høje bud.

Zündapp topper prislisten

Puch er et af de mest legendariske mærker. Modeller som Puch Dakota og Puch Florida har for længst fået kultstatus blandt knallertfolk. Zündapp står også stærkt og forbindes ofte med tysk kvalitet, solid teknik og en mere eksklusiv følelse end flere af konkurrenterne.

Gilera trækker på italiensk design og racerarv, mens svenske Crescent især huskes som en praktisk og udbredt knallert i Skandinavien.

“De fleste af de knallerter, folk husker med varme i dag, stammer fra 1970’erne,” siger Jennifer Geertsen Bro. Hun kalder dem en del af europæisk design og ungdomskultur.

De dyreste knallerter, der blev solgt på Tradera i foråret, var alle Zündapp-modeller. Øverst ligger en Zündapp KS 125 fra 1980 til cirka 42.400 kr. Derefter følger en Zündapp KS50 fra 1969 til cirka 38.600 kr. og en Zündapp KS50 fra 1972 til cirka 37.900 kr.

Også en Zündapp KS 50 med KS 125 WC-motor blev solgt dyrt. Den indbragte cirka 37.600 kr. En Zündapp KS50 517 fra 1973 nåede cirka 36.600 kr.

For danskere med en gammel knallert i garagen kan timingen derfor være ret god. Det, der i årevis har samlet støv, kan pludselig være blevet et eftertragtet samlerobjekt. Især hvis mærket på tanken hedder Zündapp, Puch, Gilera eller Crescent.

Putins nye ‘russiske bil’ er i virkeligheden kinesisk 1:1

0

Ruslands svar på Mercedes hedder Aurus Motors. Men Vladimir Putins præsidentvogn er i virkeligheden en kinesisk Hongqi H9 med andre emblemer.

Russerne vil gerne have det til at se stort og voldsomt ud. Men i virkeligheden har de fået hjælp af kineserne til Vladimir Putins præsidentvogn.

Aurus Motors er et på papiret russisk bilmærke, der blev grundlagt i 2018. Altså er det cirka lige så gammelt – eller ungt om man vil – som mange af de kinesiske konkurrenter.

Det statsejede kinamærke Hongqi er dog Kinas ældeste bilmærke overhovedet. Og så har de en 1:1-kopi af sedanmodellen H9 kørende rundt i Rusland.

Russerne kalder den dog Senat 900. Bilen har netop fået et facelift med en anden kølergrill, nye forlygter og en anden kofanger. Men det har H9’eren også.

Putins nye 'russiske bil' er i virkeligheden kinesisk 1:1
Kan du se ligheden? Det er Putins bil til venstre.

Faktisk er Senat 900, der gør det ud for Putins officielle præsidentbil, borset fra et andet logo en 1:1-udgaven af Hongqi H9. Der er ifølge Carscoops, som har sammenlignet de to biler med hinanden, ikke noget at tage fejl af.

Historien om Aurus skulle være russeren egen idé helt tilbage fra 2013. Det var dog ikke før 2021, at mærket kunne bygge de første biler.

Særligt ikke når man ser på den faceliftede udgave. Motoren er der heller ikke rørt ved. For hvor Hongqi i Danmark kun har elbiler på programmet, er både den russiske og kinesiske Senat 900/H9 udstyret med en 3-liters V6’er med turbo og 326 hestekræfter.

Koblet til en 8-trins automatgearkasse er det nok til en 0-100 km/t-tid på 6,5 sekunder. Produktionen er sådan set allerede begyndt.

Det hele foregår på Toyotas tidligere fabrik i St. Petersborg og til en pris fra 12 millioner rubler eller 1,1 millioner danske kroner. Så har bilen til gengæld kun fire sæder.

Putins nye 'russiske bil' er i virkeligheden kinesisk 1:1
Kan du se ligheden? Det er Putins bil til højre.

EU-land vil forbyde opladning af elbiler om aftenen

Hvis det står til elselskaberne, skal deres kunder forbydes at oplade deres elbiler om aftenen. Opfordringen gør ikke overraskende bilisterne vrede.

Hollænderne skal hjælpe til med at reducere belastningen på deres eget elnet.

Og hvis det står til de nationale elselskaber skal det ske gennnem tvang. Bilisterne skal ganske enkelt forbydes at lade op i aftentimerne.

Hvor hollænderne – og for den sags skyld danskerne – nok ikke kan undgå at lave aftensmad eller vaske tøj i de timer, hvor strømmen er dyrest, fordi fleste bruger den, kan elbilen godt undværes.

– At lave aftensmad mellem klokken fire og ni eller vaske tøj, det kan man måske ikke undgå. Men med en bil er man meget mere fleksibel, siger Rutger de Croon fra sammenslutningen af de hollandske elselskaber ElaadNL til AD.

Lige nu kører hollænderne rundt i to millioner elbiler. Det tal forventes at være vokset til mindst otte millioner inden for få år. Og det er ikkke sikkert, landets elnet kan holde til den slags.

I Danmark er vi nogenlunde på forkant med det problem, hollænderne har. Selvom det ikke er forbudt at lade elbilen om mellem eksempelvis kl. 16 og 21, er det belagt med de absolut højeste såkaldte nettariffer at bruge strøm på de tidspunkter.

Herhjemme er der tre nettarif-zoner. Den laveste prise er mellem 00:00 og 06:00, det bliver lidt dyrere mellem 06:00 og 17:00, mens det er absolut dyrest resten af døgnet.

Men i Holland vil man altså gå endnu længere end bare at gøre strømmen dyrere. Hos FDM advarer man da også, om at elnettet i Danmark riskerer at lide overbelastning.

Det er på grund af elbilerne, men det er nu ikke, fordi elbil-ejerne bruger strøm, det er den måde, strømmen bliver leveret på. Hurtigere ladestandere i det offentlige rum presser nemlig også elnettets kapacitet.

Men som Boosted også har kunnet fortælle, er meget hurtigere ladestandere på vej. BYD vil eksempelvis etablere et netværk af 1.500 kW-ladere i hele Europa. Men det bliver ekstremt dyrt. Også for bilisterne.

Nye tal: Billige brugte biler er nærmest forsvundet i Danmark

0

Nye tal fra AutoUncle viser, at udbuddet af brugte biler under 150.000 kr. hos danske forhandlere er mere end halveret på bare fem år.

Det bliver sværere og sværere at finde en billig brugt bil hos danske forhandlere. Nye tal fra AutoUncle viser, at udbuddet af brugte biler under 150.000 kr. er faldet fra godt 6.500 biler i 2021 til knap 3.000 biler i 2026.

Det svarer til et fald på 55 procent på bare fem år.

Med andre ord er den klassiske billige brugte bil ved at blive langt sværere at få fat i. Det rammer især bilkøbere, der tidligere gik efter modeller som VW Polo, Peugeot 208, VW Up!, Ford Fiesta eller Toyota Aygo.

‘Folkebilerne’ forsvinder fra brugtmarkedet

Ifølge AutoUncle er det ikke først og fremmest priserne, der er problemet. Problemet er, at der er langt færre biler at vælge imellem.

I andet kvartal 2021 solgte danske forhandlere godt 9.300 brugte eksemplarer af VW Polo, Peugeot 208, VW Up!, Ford Fiesta og Toyota Aygo.

I første kvartal 2026 var tallet faldet til knap 2.900 biler. Det svarer til et fald på 68 procent.

“Det er blevet markant sværere for prisbevidste bilkøbere at finde en billig brugt bil, der passer til budgettet,” siger Mads Nørgaard, markedsanalytiker hos AutoUncle.

Han peger på, at de klassiske folkebiler ikke nødvendigvis er blevet voldsomt dyrere. Der er bare langt færre af dem.

En brugt Peugeot 208 havde ifølge AutoUncle en medianpris på 99.900 kr. i 2021. I 2026 var prisen faldet til 84.900 kr. Ford Fiesta er i samme periode faldet fra 104.900 kr. til 84.900 kr.

Elbiler erstatter ikke de billige biler

Forklaringen findes især i skiftet til elbiler for de nye biler. Når nybilsalget flytter sig væk fra små benzin- og dieselbiler, rammer det brugtmarkedet nogle år senere.

Der kommer ganske enkelt færre nyere, billige benzin- og dieselbiler ind hos forhandlerne. Samtidig er flere populære modeller forsvundet helt.

Ford stoppede produktionen af Fiesta i 2023, og Volkswagen lukkede også Up! samme år. Men faldet rammer også modeller, der stadig findes på markedet.

Elbilerne fylder til gengæld meget mere end tidligere. Hos danske forhandlere er antallet af billigere brugte elbiler vokset fra omkring 350 til knap 5.900 biler i kvartalet.

Førstegangskøbere får det sværere

For førstegangskøbere og unge familier ændrer markedet sig markant. Tidligere var det relativt let at finde en nyere brugt benzinbil til 60.000 til 100.000 kr.

I dag er udvalget mindre, og mange af elbilalternativerne kræver et større budget.

“Danmarks omstilling til elbiler går hurtigt, og det er grundlæggende positivt,” mener Mads Nørgaard.

“Men den har også en bagside: Den billige brugte benzinbil, som mange førstegangskøbere og prisbevidste familier tidligere kunne finde hos forhandlerne, bliver sværere at få fat i.”

Udviklingen presser også bilforhandlerne. Billige benzin- og dieselbiler har i mange år været en vigtig del af lageret og en nem vej ind i bilmarkedet for mange kunder. Nu skal forhandlerne finde ud af, hvilke billigere elbiler der kan overtage rollen.

Men ifølge AutoUncle er markedet der ikke helt endnu.

“Elbilerne kommer ind, men de erstatter endnu ikke de klassiske folkebiler en til en, hverken på pris, volumen eller kundernes tryghed,” siger Mads Nørgaard.

Ny Kina-elbil klar til august: Her er de danske priser

0

Leapmotor B05 lander snart i Danmark. Mærket lover masser af udstyr til lave priser. Her er detaljer og priser.

Leapmotor er klar til kamp på det danske marked. Den nye elbil B05 får en dansk startpris på 179.990 kr. og lander hos forhandlerne i slutningen af august. Men priserne lander hurtigt over 200.000 kr., hvis du vil have ekstra rækkevidde og mere udstyr.

Basismodellen hedder B05 LIFE og får et batteri på 56,2 kWh. Rækkevidden er op til 401 km efter WLTP-normen. Her tilbydes udstyr som 14,6 tommer infotainmentskærm, 8,8 tommer digital instrumentering, trådløs Apple CarPlay og Android Auto samt 19 tommer alufælge.

Derudover får billigste udgave 360 graders kamera, adaptiv fartpilot, varmepumpe, batteriforvarmning via app, OTA-opdateringer, app-styring og NFC-nøglekort. Det er et ret højt udstyrsniveau i en bil til under 180.000 kr. og gør B05 til en direkte udfordrer i den billige ende af elbilmarkedet.

Ny Kina-elbil klar til august: Her er de danske priser
Foto: Leapmotor

Topmodellen koster 209.990 kr.

Vil du have mere rækkevidde, hedder næste trin B05 LIFE PROMAX. Her vokser batteriet til 67,1 kWh, mens rækkevidden stiger til op til 482 km. Prisen er 199.990 kr., og udstyrsniveauet svarer til LIFE-versionen.

Topmodellen DESIGN koster 209.990 kr. og får samme store batteri samt op til 482 km rækkevidde. Her lægger Leapmotor blandt andet panoramaglastag med elektrisk solskygge, elektrisk justerbare forsæder, kunstlæder, sædevarme, ratvarme, 12 højttalere og ambientebelysning med 64 farver oveni.

DESIGN får også tonede ruder, regnsensor og automatisk foldbare sidespejle. Leapmotor mener selv, at udstyrspakken normalt forbindes med biler i højere prisklasser. Set op mod prisen er det svært at modsige.

Ny Kina-elbil klar til august: Her er de danske priser
Foto: Leapmotor

Baghjulstræk og 218 hk i Leapmotor B05

Leapmotor B05 er udviklet i samarbejde med Stellantis’ globale chassis-team og er afstemt til europæiske kørselsforhold, fortæller de. Bilen bygger på en baghjulstrukket platform med vægtfordeling på 50:50. Undervognen består af McPherson-forhjulsophæng og multilink-baghjulsophæng.

B05 bygger på en såkaldt Cell-to-Chassis-konstruktion, hvor batteriet er integreret direkte i bilens struktur. Ifølge Leapmotor skal løsningen give bedre pladsudnyttelse, lavere vægt og øget karrosseristivhed. Energiforbruget starter ved 15,8 kWh pr. 100 km.

DC-hurtigladning understøttes med op til 174 kW. Bilen får også 21 førerassistentsystemer, syv airbags og et karrosseri med en torsionsstivhed på 34.500 Nm pr. grad.

Via appen kan føreren blandt andet styre klima, planlægge opladning og bruge telefonen som digital nøgle.

Leapmotor B05 introduceres i Danmark i slutningen af august. Modellen kan opleves hos mærkets 44 autoriserede forhandlere over hele landet. Med en topmodel til lige over 200.000 kr. kan B05 blive en af årets mest interessante billige elbiler.

Elias’ 28 år gamle dieselbil kører 2.400 kilometer på én tank

0

Ingen kan rigtig følge med Elias Rischmüller. I hvert fald ikke når det kommer til økonomien i hans 28 år gamle Volkswagen Passat B5. Den 1,9-liters dieselhakker kører 2.400 kilometer på den samme tank.

Elias Rischmüller kan komme langt i sin 24 år gamle Volkswagen Passat B5 1,9 TDI.

Meget langt faktisk. Hele 2.400 kilometer er det lykkedes ham at vride ud af den samme tankfuld diesel. Og han har sådan set gjort det før.

For lidt mere end et år siden vred han 1.913 kilometer ud af tanken, før bilen ikke kunne komme længere. I år satte han sig for at komme endnu længere; og mission succes.. som man vistnok siger.

For at få det til at lykkes skulle Rischmüller i snit holde et forbrug omkring 3 liter pr. 100 kilometer. Eller hvad der svarer til 33,33 kilometer pr. liter.

Det har dog sine omkostninger at køre så langt. For det første blev dieseltanken fyldt med et additiv i brændstoffet. Desuden fik bilen nyt sæt og mere aerodynamiske forlygter – tro det eller ej. Det findes til en bil fra 1998.

Bilen blev desuden monteret med nogle specialfælge, der mindsker rullemodstanden. I hvert fald i teorien.

– Jeg tror, ​​vi næsten vil kunne nå Norge, siger han.

Bilen blev fyldt til randen med i alt 61,68 liter diesel. Et par trick, som lukkede luftbobler ud af tanken, fik dog klemt yderligere 5 liter diesel ind på samme plads.

Og så begyndte han ellers at køre med en snitfart på 80 km/t fra Tyskland mod sit mål; den nordlige polarcirkel i Sverige. Trætheden – ikke i Passaten men hos Elias – meldte sig efter de første 1.400 kilometer.

Men frem kom bilen og Elias.

Efter 2.400 kilometer var der stadig diesel tilbage i tanken. Men Elias? Han tager aldrig turen igen.

Dermed med at ‘hyper mile’ en bil, som det hedder på godt dansk, er i øvrigt ikke så lille en ting. I oktober 2025 offentliggjorde Skoda, det er var lykkedes europamesteren i rally at køre over 2.800 kilometer på én tank diesel i en Superb Combi 2,0 TDI.

Trump-aftale kan gøre din benzin og diesel markant billigere

0

En ny aftale mellem USA og Iran sender olieprisen ned. Men bilister skal næppe regne med billig benzin lige med det samme.

Bilister har de seneste måneder mærket højere priser på benzin og diesel. Nu kan der være et lille pusterum på vej. En ny aftale mellem USA og Iran har mandag morgen sendt olieprisen markant ned.

Ifølge Financial Times skal en to måneders forlængelse af våbenhvilen underskrives i Genève på fredag. Med i aftalen er en gradvis genåbning af Hormuzstrædet, som er en af verdens vigtigste passager for oliehandel.

Som reaktion på nyheden faldt olieprisen mandag morgen til 83,21 dollar pr. tønde. Det svarer ifølge Trading Economics til et fald på 4,7 procent. Samtidig steg flere asiatiske aktiemarkeder kraftigt.

Hormuz skal åbnes igen

Hormuzstrædet har enorm betydning for energimarkederne. Normalt passerer omkring en femtedel af verdens oliehandel gennem området. Når trafikken bliver forstyrret, kan olieprisen derfor hurtigt stige og ramme bilister ved tankstationerne.

Ifølge Donald Trump bliver den amerikanske flådeblokade ophævet som en del af aftalen. Iran skal samtidig åbne for passage uden afgifter og rydde området for miner. Netop minedelen kan dog blive en stor praktisk udfordring.

Irans Revolutionsgarde hævdede i april, at der var udlagt søminer på et område på 1.400 kvadratkilometer.

Før verdens rederier igen sender skibe sikkert gennem ruten, skal tilliden genopbygges. Ifølge Financial Times kan oprydning og logistik tage uger.

Billigere benzin er ikke garanteret

Selv om olieprisen falder, er det ikke sikkert, at danske bilister mærker en hurtig effekt. Brændstofpriser afhænger også af afgifter, dollarkurs, raffinering, transport og selskabernes prissætning. Derfor kan lavere oliepris være længe om at slå igennem ved standeren.

Aktiemarkedet reagerede dog positivt på nyheden. Japanske Nikkei steg 4,99 procent, mens Sydkoreas Kospi steg 5,6 procent. De toneangivende kinesiske indeks steg mere forsigtigt med under én procent.

Aftalen løser heller ikke alle problemer. Våbenhvilen skal føre til en ny forhandlingsrunde på 60 dage, hvor parterne blandt andet skal diskutere Irans atomprogram. Samtidig står det åbent, hvordan Israel vil forholde sig til aftalen.

For bilister i Danmark betyder det dog, at risikoen for endnu dyrere olie er blevet mindre her og nu. Men hvis Hormuzstrædet ikke åbner hurtigt og stabilt, kan presset på brændstofpriserne vende tilbage.

Tesla ydmyger kinesisk konkurrent – tjener 5 gange mere

0

Tesla kan både lave penge på elbilerne og sine ansatte, hvis løn tjener sig selv ind mere end 5 gange i forhold til den nærmeste konkurrent, viser ny analyse.

Tesla tjener mere end 5 gange mere end BYD pr. ansat, hvilket udstiller en gigantisk forskel i effektivitet.

Selvom den kinesiske bilgigant BYD har overhalet Elon Musks Tesla som verdens største elbilmærke, halter kineserne voldsomt bagefter på indtjeningen pr. medarbejder.

Det fremgår af analyse, som BestBrokers står bag.

Her har man finkæmmet regnskabstallene fra verdens 200 største børsnoterede selskaber for at beregne den reelle indtjening.

Resultatet viser en benhård og direkte kollisionskurs mellem to vidt forskellige forretningsmodeller. Tesla drives med en langt mere strømlinet og automatiseret struktur end flere af konkurrenterne.

Opgørelsen viser i kroner og øre, at Tesla i gennemsnit henter 195.000 danske kroner i overskud for hver eneste ansat. Det tal står i skærende kontrast til de flere af de kinesiske konkurrenter.

BYD er godt nok markedsledende hjemme i Kina. Men det koster på indtjeningen.

Mærket må nøjes med et beskedent overskud på blot 37.000 danske kroner pr. medarbejder. De kinesiske samlebånd drives med en ekstrem mængde manuel arbejdskraft i hallerne.

Toyota snupper den finansielle føring

Af de 200 største selskaber på verdensplan på tværs af industrier, formår kun tre bilproducenter at klemme sig ind på listen.

Det drejer sig om giganterne Toyota, Tesla og den kinesiske udfordrer BYD.

Den japanske bilgigant Toyota snupper den absolutte føring på listen, når det gælder ren finansiel effektivitet pr. medarbejder. De japanske fabrikker genererer svimlende 580.000 danske kroner rent overskud pr. ansat hvert år.

Rapporten anslår desuden, at Toyota skovler syv millioner danske kroner ind i nettoprofit omtrent hvert 17. minut. Altså døgnet rundt. Den ekstreme indtjening afspejler årtiers benhård optimering af produktionen.

En ting er tal, noget andet er virkeligheden. For som Boosted også har kunnet fortælle, slår de japanske bilmærker i fællesskab nu en række alarmer.

Flere af dem siger, at det ikke er sikkert, at de overhovedet overlever det nuværende kapløb i bilindustrien.

Her er det dyrere at køre for langsomt end for hurtigt

I Tyskland kan bøden for at køre for langsomt på eksempelvis Autobahn være fire gange højere end det at gøre for hurtigt samme sted. Bøden giver dog mening.

Det kommer som et chok for mange bilister.

Men i Tyskland kan det være op 4 gange dyrere at køre for langsomt end for hurtigt på landets veje. Eksempelvis på Autobahn.

En mindre fartoverskridelse på op til 10 kilometer i timen uden for byerne koster 150 kroner i bøde. Men hvis en bilist samtidig blokerer det hurtige venstrespor, stiger regningen markant.

En unødig blokering udløser en kontant bøde på cirka 600 kroner. Det er fire gange så dyrt som at træde en smule for hårdt på speederen.

Udover den økonomiske lussing udløser forseelsen også en straf, der svarer til et klip i kørekortet efter danske regler. Det fremgår af de officielle tyske regler på området.

Mange tror fejlagtigt, at lav fart altid er ensbetydende med sikker kørsel på motorvejen. Det tyske politi betragter dog de langsomme biler som en direkte fare for trafiksikkerheden.

Blokering af venstre spor er direkte ulovligt

Der er ingen generel minimumshastighed for almindelige personbiler på den tyske autobahn. Færdselsloven slår dog fast, at ingen må køre så langsomt, at de hindrer andre i at komme frem.

I hvert fald ikke uden gyldig grund.

Hvis man blot triller afsted i højre spor uden at genere nogen, koster det en mindre bøde på 150 kroner. Men så snart man trækker ud til venstre og spærrer, klapper fælden for alvor.

Herhjemme i Danmark findes der lignende regler for den type adfærd, men straffen er skruet helt anderledes sammen. Der findes heller ikke en fastsat minimumshastighed for personbiler på motorvejene.

Færdselsloven herhjemme foreskriver dog præcis samme princip om at udvise hensyn over for de medbilister, man deler vejen med. Man må ikke køre unødigt langsomt eller bremse pludseligt uden grund.

På den anden side er det et lovkrav, at et køretøj på en dansk motorvej som minium skal kunne køre 50 km/t. Hastigheden skal dog ikke nødvendigvis op på 50 km/t.

Reglen udelukker effektivt langsomme traktorer og alle typer af knallerter.

Glemmer du højre, koster det 1.000 kroner

Dertil kommer den velkendte regel om altid at holde til højre, så snart en overhaling er afsluttet.

Mange danskere glemmer at trække ind igen, hvilket skaber unødige køer og farlige situationer. At ignorere reglen om at holde til højre koster i dag en fast bøde på 1.000 kroner herhjemme.

Der findes dog andre steder, hvor det eksempelvis er gjort ulovligt at blinke i en rundkørsel. Argumentet er, at det skaber mere forvirring, end det gavner andre i trafikken.

Biltræf udløser massive bøder efter 16 år i fred

I 16 år har et hav af amerikanerbiler kunnet holde i fred, når der var biltræf. Men det sluttede brat sidste år, hvor kommunens p-vagter fik besked på at uddele afgifter.

I 16 år har det været amerikanerbiler så langt øjet rækker i den svenske by Hallstahammar.

Det kan dog snart være slut. Sidste år blev træffets deltagere nemlig mødt af byde af p-afgifter fra kommunale p-vagter, der var blevet bedt om at rykke ud på det græsareal, hvor bilerne holder en gang om året.

Det skriver lokalpolitikeren Rolf Lindström (M) i et debatindlæg.

Lindström mener, det hele er en hetz. Og at den kommer fra mljøpartiet De Grønne. Her nægter man dog at have noget som helst med kommunens beslutning om at sende p-vagter ud til træffet.

Tværtimod hævner De Grønne, at man har diskuteret problematikken med de mange p-afgifter i byrådet.

Det ændrer bare ikke på, at flere svenske begivenheder med bilen i centrum de seneste år har blevet lagt ned af en afgiftsregn over gæsterne.

Det skete bl.a. som Boosted kunne fortælle også i forbindelse med Custom Motor Show i Jönköping. Her er de omkringliggende forretninger nemlig godt trætte af gæsterne.

Derfor skruede man i påsken 2025 p-afgiften op til mere end 2.000 kroner i timen.

BYD vil sælge enormt dyrt strøm fra 1.500 kW-ladere

Det går hurtigt. Til gengæld er det dyrt at lade fra BYD’s kommende hurtigeladere på 1.500 kW. Ladere som også er på vej til Danmark.

4,35 kroner eller 50 engelske pence.

Det er hvad BYD i ‘den ideelle verden’ vil sælge strømmen for pr. kWh, når den kinesiske bilgigant efter planen begynder at udrulle et netværk af ladestandere i England.

BYD’s såkaldte Flash Charger kan fylde en Z9 fra sub brandet Denza med strøm fra 10 til 70 procent på 5 minutter, lover kineserne. Men det bliver altså ikke ligefrem billigt.

I et interview med Autocar siger Bono Ge, der er landechef for BYD i England, at prisen på de 4,35 kroner da også er sat som et ‘mål i den idelle verden’.

Det er altså slet ikke sikkert, at BYD/Denza kan levere strøm til den pris. Bono Ge fortæller dog samtidig, at den engelske importør vil udstyre i hvert fald Denza-ejere med 18 måneder ‘gratis strøm’ via Flash Charge-netværket, når det engang bliver udrullet.

BYD går efter, at de første 3.000 ladestandere af den type skal sættes op rundt omkring i Europa i 2027. Det er dog ikke sikkert, at Danmark er med på vognen.

I hvert fald ikke i første omgang. Hos FDM advarer man direkte om, at det danske elnet slet ikke kan håndtere så kraftige ladestandere. Heller ikke selvom teknologien er på vej hertil.

Strømmen fra de hidtil uset kraftige ladestandere er da heller ikke ligefrem billig. I hvert fald ikke når man sammenligner med de danske priser.

Lynladning, der herhjemme er en effekt på 100 kW eller mere, koster eksempelvis 3,49 kroner hos Circle K,Q8, Uno X og Shell, mens Iointy tager 3,95 kroner pr. kW, og Clever presser prisen helt op på 5,89 kr.

En vigtig detalje er adgangen til ladestanderne. Der er ingen meldinger om, at BYD vil låse sit netværk. Det forventes derfor, at alle elbilejere kan bruge dem.

Faktisk siger Bono Ge, at man i England vil kunne køre med ‘andre priser’ til BYD-ejere. Ligesom Tesla gør på abonnementsbasis i Danmark. Spørgsmålet er, om det kan sætte gang i salget af mærket herhjemme.

Trods en milliardomsætning hos importøren giver den danske BYD-afdeling nemlig underskud. I 2025 måtte man også se til, mens mærket tabte markedsandele.


EU-land lukker motorvej helt ned – skal sprænges i luften

Lige ovre på den anden side af Øresund skal bilisterne tackle noget af et trafikos den kommende tid. I 14 dage lukkes en motorvej helt, fordi en bro skal sprænges.

Først meldte Østrig ud, at visse bilister skal holde sig fra visse veje for at undgå bøder. Så fortalte Holland, at man vil give bilister point for at undgå motorvejen.

Og nu stempler Sverige ind i sommerens trafikaos.

På E22 mellem Lund Södra og Lund Norra i byen Lund i det sydlige Sverige bliver motorvejen nemlig lukket helt af i 14 dage af august. Helt præcis mellem fredag 14. august og fredag 28. august.

Formålet? Ikke småting som huller i vejen i hvert fald. I stedet skal et større projekt øge både sikkerheden og kapaciteten på strækningen. En bro skal sprænges helt væk, en anden skal løftes og en tredje bro skal bygges for at forbinde en ny tilkørsel med resten af motorvejsnettet.

Myndighederne regner selv med store forsinkelser i trafikken i løbet af de 14 dage. Og det er ikke kun bilister, der skal forberede sig på længere rejsetid. Både gående og cyklister, der passerer under E22, skal flere steder finde andre veje, fordi der spærres helt af.

Trafikverket, der svarer til Vejdirekoratet herhjemme, har desuden fortalt, at det ikke er slut med de trafikale problemer, når arbejdet efter planen er udført i de sidste dage af august.

I lang tid efter det store ryk på de 14 dage vil vejarbejde langsruten betyder, at hastigheden på strækningen er sat markant ned. Det rammer også danskere, der har planer om en tur til Sverige i sommerferien.

Herhjemme er sommeren også højsæson for vejarbejde. Alene det at lægge ny asfalt på E20 Vestmotorvejen tager tre uger fra torsdag 13. august, meddeler Vejdirektoratet.

Nye tal afslører: 6 ud af 10 unge har ikke kørekort

Mens næsten 7 procent af de unge i Danmark står uden job, er udfordringen endnu større i Sverige, hvor 6 ud af 10 unge ikke har kørekort og derfor ikke søger et job.

Normalt vil Danmark gerne sammenligne sig med Sverige. Men en svensk udvikling er der næppe nogen, der ønsker sig hentet over Øresundsbroen.

Ifølge en ny opgørelse fra Q8 står 6 ud af 10 unge, der søger job i Sverige, nemlig helt uden kørekort. Det skal sammenholdes med, at halvdelen af de job, de unge kan søge, kræver et kørekort.

Samtidig siger 7 ud af 10 unge, at de har opgivet at søge et job, fordi stillingen krævede, at de har et kørekort. Sverige har da også en af de absolut højeste arbejdsløshedsprocenter blandt unge i øjeblikket.

Godt 126.000 unge svenskere står uden for arbejdsmarkedet. Til sammenligning er det samme tilfældet for 45.000 unge i Danmark. Det er 12,9 procent.

Hvilket dog stadig er et godt stykke under de 15,1 procent, som er gennemsnittet i hele EU.

– Kørekort er blevet et arbejdsmarkedsproblem.

For mange unge handler det i praksis om, hvorvidt de kan søge et job eller ej. Det risikerer at udelukke unge fra arbejdsmarkedet, siger Karin Eriksson , administrerende direktør for OKQ8 i Sverige, i en pressemeddelelse.

Herhjemme er det dog næppe kørekortet, der står i vejen for de unges jobmuligheder. Faktisk viser tal fra Rigspolitiet, at hver tredje 17-årige har taget kørekort, siden den slags blev muligt i 2017.

Det er især i Midt- og Vestjylland, at det er populært blandt de unge at få kørekort. Og siden det blev lovligt for de 17-årige at køre uden ledsager i timerne mellem 05:00 og 20:00, er det at få kørekort kun blevet endnu mere populært herhjemme.

Det ændrer bare ikke på, at svenskerne – altså lige ovre på den anden side af Øresund – går i baglås, når arbejdsmarkedet kræver kørekort.

Ny Mitsubishi Eclipse er en Nissan i forklædning – genopstår som elbil

Mitsubishi Eclipse er tilbage efter 12 år fravær. Væk er coupéformerne. I stedet er der tale om en Nissan Leaf med andre for- og baglygter.

Der er ikke meget Fast and Furious eller coupé-former over den nye Mitsubishi Eclipse Sportback.

Faktisk ligger det i navnet. Desuden er den Eclipse, der lige om lidt sendes i masseproduktion, meget lidt af Mitsubishis eget værk. Mærket, der fortrød en tilbagetrækning fra Europa i 2022, har i stedet lånt Nissans teknik.

Den nye Eclipse er i virkeligheden en Nissan Leaf med andre forlygter og andet emblem. Nogenlunde samme træk som Nissan benytter sig af i den nye elektriske Micra, der teknisk set er identisk med Renault 5.

Den danske importør, Wismo Group, har endnu ikke sagt noget om en dansk lancering og eventuelle priser på Mitsubishi Eclipse Sportback EV.

Men Boosted forsøger at få en kommentar.

I USA, hvor Mitsubishi ruller den nye Eclipse ud til forhandlerne i løbet af sommeren eller efteråret, begynder priserne ved 204.000 danske kroner. Til sammenligning tager Nissan i Danmark 249.900 kroner for basismodellen af Leaf.

Mitsubishis udgave af den samme bil vil være udstyret med et 75 kWh stort batteri. Nok til en officiel rækkevidde på 487 kilometer på én opladning.

Herhjemme oplyser Nissan, at den identiske Leaf har en rækkevidde fra 445 til 622 kilometer alt afhængig af batteriets størrelse. Herhjemme er udgangspunktet dog et 52 kWh stort batteri. 75 kWh, som amerikanerne får standard, er ekstraudstyr i Danmark.

Ny Mitsubishi Eclipse er en Nissan i forklædning - genopstår som elbil
Foto: Mitsubishi

Dansk Formel 1-håb når udlandet – Det er 450 kilometer væk

0

Håbet om en Formel 1-bane lever mere end nogensinde før. Og nu har nyheden om Circuit of Denmark skabt overskrifter i land, der ikke længere har sådan en bane.

Den skal koste 3,8 milliarder kroner at anlægge. Til gengæld skal 100.000 tilskuere kunne se Formel 1-løb på Circuit of Denmark.

Det er i hvert fald planer.

Og nu skaber de planer overskrifter så langt væk som i Holland, der mister sin plads på kalderen efter 2026-sæsonen. Løbet på Zandvoort-banen plejede ellers at være det ‘nordligste punkt’ på hele Formel 1-kalenderen.

Men den plads kan om nogle år tilfalde Danmark, bemærker den hollandske del af Motorsport.com.

Zandvoort-anlægget ligger 450 kilometer væk fra Padborg.

Selve banen skal være en forlængelse af Padborg Park og strække sig over 6 kilometer med i alt 18 sving. Spørgsmålet er, hvor langt de danske planer når.

For selvom Aabenraa kommune, der fysisk skal lægge plads til banekomplekset, har gjort opmærksom på planerne om en nye racerbane herhjemme, er hverken byggetilladelser eller noget andet på plads.

I hvert fald ikke endnu. Men kommer det dertil, vil Danmark for første gang nogensinde skulle være vært for et officielt løb i motorsportens kongeklasse.

Tidligere i år fortalte forhenværende videnskabsminister Helge Sander (V), hvor tæt planerne om et gadeløb i København faktisk var på at blive til noget.

Planerne faldt dog sammen af flere årsager. Blandt andet fordi den daværende socialdemokratiske regering ikke ville støtte planerne økonomisk. Ifølge Helge Sander havde regeringen dog ikke noget decideret imod Formel 1 i Danmark.

For at blive til en Formel 1-bane kræver det, at Circuit of Denmark får en såkaldt FIA Grade 1-licens. Det er den højeste homologerings-kategori der overhovedet findes inden for motorsport.

Kun meget få baner kan i virkeligheden leve op til de krav, der dækker alt fra sikkerhed på området til infrastrukturen i området omkring banen, pitfaciliteter og selve banens design.

Greenpeace sænker fartgrænsen ulovligt – vil ikke fjerne klistermærker

25 steder i Tyskland har Greenpeace sat ulovlige klistermærker på farttavler. I protest over den tilladte hastighed nægter miljøorganisationen at fjerne dem igen.

De må ikke nærmer sig eller manipulere med skiltningen.

Alligevel har miljøorganisationen Greenpeace 25 steder i Tyskland manipuleret med en række farttavlerne på motorveje, så en forkert og lavere hastighed fremstår som det eneste tilladte.

Ifølge Top Gear nægter aktivisterne bag den ulovlig aktion at fjerne de mindst lige så ulovlige klistermærker og tildækninger af farttavlerne igen.

Den opgave, siger Greenpeace, må politiet tage sig af.

Helt konkret har aktivisterne dækkede 25 skilte på motorvej A4 nær Aachen til ulovligt. På steder, hvor bilisterne lovligt må køre 130 km/t, har aktivisterne ulovligt sat hastighed ned til 100 km/t.

Det sker angiveligt, fordi Greenpeace er vred over, at de tyske politikere ikke sænker hastigheden på landets motorvejsnet til netop 100 km/t.

Forbundsregeringen blokerer en gratis, yderst effektiv foranstaltning til at spare brændstof, beskytte klimaet og gøre vejene mere, lyder det fra aktivisterne.

Hvad den ulovlige skiltning får af konsekvenser for organisationen, er uvist. Men skulle en bøde komme på tale, er det ikke første gang, aktivisterne må til lommerne.

I Danmark fik organisationen så sent som i august en bøde på 360.000 kroner for ulovligt at have blokeret for en række russiske tankskibes vej gennem dansk farvand.

Den danske del af organisationen ankede efterfølgende bøden, som man fik af byretten i Svendborg. Ifølge Greenpeace var og er der tale om en ‘grotesk’ stor bøde for en ‘lovlig protest’.