Morfar forbrændt i redningsforsøg – Ny Volvo eksploderede

Dave Bulter fik forbrændinger på 60 procent af kroppen, da han reddede sit barnebarn ud af en spritny Volvo XC40. En uge efter leveringen var bilen opslugt af flammer.

Annonce

Dave Bulter fik forbrændinger på 60 procent af kroppen, da han i denne uge måtte redde sit barnebarn ud af en spritny Volvo XC40.

En uge efter, bilen blev leveret, ‘eksploderede’ den i et flammehav. Heldigvis fik Dave Bulter reddet sit barnebarn, som var med på turen, ud af autostolen.

Pludselig udviklede bilen sig til en benzinbombe på hjul på en villavej i Wigan, Storbritannien. På Facebook fortæller Dave Bulter selv om hændelsen, som Wigan Today også har samlet op.

– I går eksploderede min bil med mit 19 måneder gamle barnebarn og kone i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Audi var 90 år om at bygge denne bil

– Da min kone så røg, forsøgte jeg at åbne bagdøren, men den ville ikke åbne. Jeg sprang ind igen for at redde den lille.

– Men på mindre end 10 sekunder var bilen fuld af røg, og jeg kunne ikke se hende i hendes autostol. Heldigvis formåede jeg at mærke efter selen og få hende ud af bilen, skriver Dave Bulter på sin Facebook-profil.

Nu er Dave Bulter endt på brændsårsafdelingen. Og bilen? Ja, den står ikke til at redde. Ifølge ejeren fik en eksplosion i batteripakken antændt benzintanken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Da jeg gjorde dette eksploderede hybridbatteriet og antændte brændstoftanken og omspændte bilen med flammer, det lykkedes mig at komme ud.

Selvom plugin-hybriden XC40 kun har et mindre 48-volts batteri til at hjælpe benzinmotoren fremad, er Dave Butler ikke i tvivl om, hvor fejlen skal findes. Nemlig i el-delen.

– Hvis I tror elbiler er sikre, kan I godt tro om igen, lyder det fra den forbrændte mand, der onsdag blev opereret for sine skader.

Læs videre efter annoncerne

Det er ikke første gang, at en plugin-hybrid fra Volvo eksploderer. Det samme skete tilbage i maj i en garage i den amerikanske delstat Colorado. Læs mere om det her.

Ifølge svenske Carup har Volvo Cars noteret sig hændelsen. Ifølge det kinesiske bilmærke har man tilbudt familien Butler støtte, mens en intern undersøgelse af forløbet er startet.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder