Mød Kratos – Viperen med 3.300 hestekræfter på hjulene

I Viperen med tilnavnet Kratos har vi at gøre med en bil, som uden den mindste anstrengelse lever op til sit mytiske navn.  

I Viperen med tilnavnet Kratos har vi at gøre med en bil, som uden den mindste anstrengelse lever op til sit mytiske navn.  

Dodge Viper er en af de bilmodeller som har fået noget af en revival for nu at sige det på godt dansk. For selvom modellen ikke har været i produktion i nogle år efterhånden – og måske endda derfor – er Viperen populær som aldrig før i USA.

Bilens helt vanvittige historie, og det faktum at den oprindelige model fra 1989 havde så godt som ingenting pånær sin V10-motor, har holdt bilens ry varmt.

Ingen sikkerhed, dårlige materialer og en kabine du kunne brænde dig på, hvis ikke du sad helt rigtigt bag rattet. Det er Viperen. I hvert fald de første eksemplarer af bilen.



Et gadegodkendt monster
Nu har Nth Moto fået uhyggeligt mange hestekræfter ud af et eksemplar af Viperen i femte generation.

Kratos kalder de den efter personificeringen af styrke inden for græsk mytologi.

Og styrke må det siges, at Viperen har. Bilen er god for vanvittige 3.300 hestekræfter på hjulene. Det er dog endnu vildere, at Viperen er udstyret med nummerplader. Den må altså køre til dragbanen, slå sig løs og tilbage køre tilbage igen. Helt lovligt lovligt og ad offentlig vej.

Bilen kører på metanol for at vride hver eneste hestekraft ud af den massive 8,4-liters V10-motor. Bekvemmeligheder som aircondition, fartpilot og servostyring er selvfølgelig beholdt i bilen.



Bjørn Skjærup er journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Email: bj@boosted.dk