Annonce:

Bilist mister kørekortet i 5 år – giver sin Tesla skylden

En bilist har givet sin Tesla skylden for, at han de næste fem år ikke må køre bil. Det selvom han var fuld, da politiet fik fat i ham.

En kinesisk Tesla Model X-ejer har mistet kørekortet, efter han kørte galt i en park i byen Hangzhou. Lokale medier skriver, at manden satte sig bag rattet i sin Tesla efter at have drukket alkohol i forbindelse med et middagsselskab.

Og det skulle han ikke have gjort. Alene fordi han havde oparbejdet sig en promille, hvor han ikke kunne styre Teslaen, der i stedet for at fragte manden hjem endte med at stå stille i en park.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Eller det vil sige – Teslaen kunne ikke styre sig selv. Det var i hvert fald, hvad bilisten forklarede politiet. Manden havde, sagde han, sat sig på passagersædet for at lade Teslaens autopilot klare turen gennem parken. Men på et tidspunkt er den amerikanske elbil altså løbet tør for vej at navigere efter.

Kan kun have siddet ét sted
Turen endte, da Teslaen ramte en bænk i parken. Fremme på stedet gav politiet Tesla-ejeren besked på at blæse i alkometeret som straks slog ud med en for høj promille.

Desuden, viste det sig, hænger mandens forklaring ikke sammen. Under normale omstændigheder kan en Tesla nemlig ikke køre nogen steder, hvis ikke bilen registrerer en person bag rattet. Bilisten kan altså umuligt have befundet sig andre steder end bag rattet.

Hvorvidt den selvkørende autopilot-funktion var slået til eller ej, melder historien ikke noget om. Men politiet var ikke særlig imponeret, og manden kan nu se frem til en periode på fem år uden kørekort.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler