Annonce

Minister afviser – vil ikke gøre elbiler dyrere

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) vil ikke lægge højere afgifter på elbiler, selvom en miljø-økonomisk vismand mener, at det er på høje tid.

Annonce

Elbiler har i de seneste år vundet frem på de danske veje, og salget har overgået politikernes forventninger.

Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen mener, at den nuværende skatterabat på elbiler bør fjernes før 2035, da vi ser ud til at nå målet om en million elbiler i 2030 tidligere end forventet.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) afviser dog forslaget om at hæve registreringsafgiften på elbiler.

Annonce

Han glæder sig over, at salget af elbiler i 2024 har overhalet salget af benzin- og dieselbiler, og han ønsker at fastholde denne positive udvikling.

Det skriver DR.

– Det er stadig kun omtrent 11 procent af bilerne på de danske veje, der er elbiler. Jeg vil gerne holde hånden under udviklingen, så det stadig er et attraktivt og realistisk valg at købe en elbil,” siger skatteministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stoklund ønsker at fastholde de nuværende afgifter på elbiler og vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger i løbet af foråret.

– Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis afgifterne begynder at stige markant, for så bliver det meget dyrere at købe en elbil.

– Så tror jeg, det bliver urealistisk for mange familier, der i stedet vil se i retning af benzin- og dieselbiler,” siger skatteministeren.

Artiklen fortsætter efter dette:

Hverken De Konservative, De Radikale eller Dansk Folkeparti støtter forslaget om at hæve afgifterne på elbiler.

De Radikales skatteordfører, Samira Nawa, mener heller ikke tiden er til at hæve afgifterne.

– Jeg synes ikke, tiden er til at hæve afgifterne. Tværtimod skal vi fastholde den lave afgift.

Annonce for Auto Show

De Konservative er enige. Og partiet peger på, at salget af elbiler vil gå i stå, som det er tilfældet i Sverige, hvis der lægges højere afgifter på elbiler. Svenskerne har nemlig fjernet støtten til nye elbiler helt. Det samme gjorde Tysklands regering i december 2023.

Hos Dansk Folkeparti er skatteordfører Peter Kofod imod at hæve afgifterne generelt, da det kan begrænse danskernes mulighed for at eje biler. Især i udkantsområderne.

Medmindre andet aftales, vil registreringsafgiften på elbiler begynde at stige gradvist fra 1. januar næste år og nå samme niveau som for andre biler i 2035.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?