Selvom bilejere betaler for at få bortskaffet deres brugte dæk, viser det sig nu, at 25 millioner dæk bliver brændt af i Indien.
Millioner af udtjente dæk, som bilister i Storbritannien hvert år betaler et gebyr for at få bortskaffet på forsvarlig vis, ender i stedet som brændstof i store trykkogere i Indien.
En stor del af de dæk, som skulle genanvendes, bliver i stedet brændt.
Den problematiske håndtering af gamle dæk er kommet frem via en undersøgelse foretaget af BBC.
Undersøgelsen afslører, at store mængder bildæk, sendt fra Storbritannien til Indien med henblik på genanvendelse, i virkeligheden bliver brændt i omfattende anlæg.
Processen, hvor de dæk destrueres, forårsager betydelige sundhedsproblemer for de mennesker, der bor i nærheden af anlæggene, og medfører samtidig miljøskader i lokalområdet.
Bilisterne betaler i dyre domme for en miljøkatastrofe
Ifølge BBC betaler britiske bilejere et gebyr, der typisk ligger mellem 40 og 80 danske kroner per dæk, for at sikre, at deres gamle dæk bliver håndteret ansvarligt.
På trods af den ordning finder en anselig mængde af de udtjente dæk vej til Indien gennem uofficielle kanaler og ender på det sorte marked.
Og at dækkene ‘forsvinder’ på den måde er tilsyneladende noget, som alle i hele den del af bilbranchen ved.
Elliot Mason, som ejer et større britisk firma specialiseret i genbrug af dæk, siger til BBC, at han ikke er i tvivl om, hvordan dækkene i virkeligheden bortskaffes.
– Jeg tror ikke, der er nogen i branchen, der ikke ved, at det sker.
Hvert år tillader Indien import af op til 25 millioner brugte dæk. I landet bliver dækkene ofte behandlet ved hjælp af en proces kendt som pyrolyse.
Det indebærer, at dækkene placeres i store beholdere, som kan sammenlignes med trykkogere, og efterfølgende opvarmes til en temperatur på omkring 500 grader plusgrader.
De anlæg, der anvender pyrolyse til at nedbryde dæk, er hyppigt placeret i landområder. Som BBC beskriver i deres rapport, kan forholdene på de fabrikker være direkte sundhedsskadelige for de ansatte og omgivelserne.
– Forholdene på disse fabrikker – som ofte ligger i landområder – kan være både giftige og sundhedsskadelige, skriver mediet.
Den forurening, der udledes fra processen, udgør en reel risiko for lokalbefolkningen, med potentielle sundhedsmæssige konsekvenser som hjerteproblemer og forskellige former for kræft.
Håndteringen af de mange importerede dæk udgør dermed en alvorlig belastning for både menneskers helbred og miljøet i de berørte områder i Indien.
Den betaling, som britiske bilister yder for genbrug af deres gamle dæk, garanterer altså ikke nødvendigvis en miljømæssigt eller sundhedsmæssigt forsvarlig behandling af affaldsproduktet.
