Annonce:

Mercedes til halv million kan ikke lade – tyskere fortryder

Den nye Mercedes CLA skulle egentlig ikke kunne lade på andre standere end dem til 800 volt. Men nu bøjer tyskerne sig. I første omgang i USA.

Den nye elektriske Mercedes CLA får nu justeret sin ladeteknologi. I første omgang dog kun for bilerne til det amerikanske marked.

Bilen, som oprindeligt blev præsenteret med et avanceret 800V-system, vil fra 2026 også kunne håndtere 400V-ladestandere på det amerikanske marked. Det sker efter kritik af den oprindelige løsning i elbilen.

Mercedes lancerede for nylig CLA-modellen som elbil. Den repræsenterer en af mærkets teknologisk set mest avancerede elbiler til dato.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Særligt fremhævede Mercedes bilens 800-volt ladesystem. Systemet er designet til at kunne oplade en rækkevidde svarende til cirka 480 kilometer (300 miles) på blot 10 minutter.

En sådan hurtig opladning forudsætter dog adgang til en kompatibel 800-volt oplader. Mange nuværende ladestandere, herunder dem fra Tesla, opererer med en spænding på højst 400 volt.

Oprindeligt var den nye Mercedes CLA ikke i stand til at oplade ved de 400-volt standere. Mercedes havde ikke udstyret bilen med den nødvendige teknologi til at håndtere de ældre, men fortsat meget udbredte, opladertyper.

Det valgte tyskerne dog nærmest at tie ihjel. I hvert fald skulle man ind på mærkets tyske hjemmeside for at læse den oplysning. Og selv da stod det beskrevet meget småt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Udfordringer med ladeteknikken i Mercedes CLA

Det valg fra Mercedes’ side skabte en del undren. Især taget i betragtning, at det er en elbil i en højere prisklasse, med en startpris fra 428.000 kroner.

Mercedes har imidlertid valgt at svare på kritikken. Mediet Carscoops skriver nu, at bilen vil understøtte både 400V og 800V opladere i USA fra modelåret 2026.

De første leverancer af CLA-modellen til det amerikanske marked vil dog fortsat kun være konfigureret til 800-volt opladning. Efter den indledende lanceringsfase vil bilen blive bygget om, så den kan bruge flere ladere..

Artiklen fortsætter efter videoen:

Modifikationen vil bestå i, at bilerne udstyres med en konverter. Den konverter vil gøre det muligt for CLA at oplade ved alle gængse typer ladestandere.

Ukendt om det samme gælder europæiske biler

Over for Carscoops bekræfter Mercedes ændringen af den nye CLA.

– Efter den første begrænsede levering af biler sent i år for at demonstrere CLA’s hurtigopladningsmuligheder, vil amerikanske kundeordrer fra 2026 fra begyndelsen af næste år have en konverter og kunne oplade ved 400V og hurtigere 800V-stationer.

Mere efter annoncen:

Det betyder, at amerikanske købere af Mercedes CLA fra 2026-årgangen kan forvente større alsidighed i forhold til opladning.

De vil kunne benytte et bredere udvalg af offentligt tilgængelige ladestandere.

Mere efter disse links:

Den nuværende situation for Mercedes CLA og dens ladekompatibilitet på det europæiske marked er endnu afklaret.

Det er uvist, om lignende tilpasninger vil blive implementeret for biler solgt i Europa.

Mercedes’ satsning på 800-volt teknologi er i sig selv et teknologisk fremskridt, der burde kunne skubbe til opladningstiderne. Men ligne nu er de langsommere 400-volt-ladere altså stadig de mest udbredte.

Mere efter annoncen:

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også