Mercedes skifter mening om AI: “99% af det er lort”

Mercedes’ designchef, Gorden Wagener, skifter nu mening om AI. Han kalder 99 procent af resultaterne for “rent lort”. I dag mener han, at teknologien ikke kan skabe ikonisk design.

Annonce

Mercedes’ designchef, Gorden Wagener, er ikke imponeret over kunstig intelligens (AI).

I et interview kalder han nu 99 procent af det, som AI kommer op med, for “rent lort”.

Meldingen er en markant kovending, da han tidligere har talt om teknologiens potentiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunstig intelligens er ellers på vej ind i alle dele af bilindustrien. Det gælder også i de kreative designprocesser.

Mercedes er en af de store bilkoncerner, der aktivt bruger teknologien.

Men Gorden Wagener mener altså, at resultaterne i deres nuværende form er ubrugelige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han argumenterer for, at selvom AI kan generere flotte billeder, så mangler teknologien evnen til at skabe rigtige biler med sjæl.

Kalder 99 procent af AI-resultater for ‘lort’

Det er i et tidligere interview med ABC News, at den kontante udmelding faldt.

– Vi arbejder med AI nu. Du får 99 procent lort med AI og ren kvantitet, lyder det fra designchefen.

– Det er det største problem – at sortere det gode fra det dårlige.

I et interview med MotorTrend uddyber han sin kritik.

Wagener beskriver teknologien som produktiv. Men noget som er ude af stand til at levere “noget virkeligt ikonisk eller originalt”.


Han peger på, at internettet er blevet oversvømmet med AI-genererede bil-design. Den mæthed gør det ifølge ham sværere for rigtige designere at skabe konceptbiler, der reelt skiller sig ud.

Forudså at designere ville blive overflødige

På trods af den hårde kritik af AI’s nuværende formåen, er Gorden Wagener dog ikke i tvivl om teknologiens langsigtede potentiale.

Han er overbevist om, at AI bliver bedre hver dag og vil “drastisk ændre den måde, vi designer på”.

Han forudser endda, at om 10 år vil det meste designarbejde blive udført af AI.

Mere efter annoncen

– Det vil gøre designere overflødige, har han tidligere udtalt.

– Min efterfølger vil være en maskine, der vil kunne gøre det (designe biler, red.) for meget mindre, end hvad jeg får i løn.

Mens Mercedes’ designchef altså er skeptisk over for AI’s kreative evner, er en af ærkerivalerne i fuld gang med at bruge teknologien på en helt anden måde.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, udvikler Lamborghini en ny kunstig intelligens, der skal overvåge førerens følelser og rette personens fejl under kørslen.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet