Alverdens lovgivere går lige nu hidsigt meget op i Co2-udledningen fra transportsektoren. Mercedes har vist, at Formel 1-feltet godt kan trække sin del af læsset.
I disse dage gennemgår Formel 1 en af de største forandringer i sportens historie. Og det både på og udenfor banerne.
Det er allerede bestemt, at Formel 1-bilerne fra 2025 skal køre på bæredygtigt brændstof. Men allerede nu har Mercedes bevidst, at det i hvert fald sagtens kan lade sig gøre uden for banerne.
I en pressemeddelelse skriver Formel 1-holdet, at man i forbindelse med de sidste tre europæiske løb i denne sæson har hældt HVO100-diesel på sine lastbilerne. Og nu er resultatet klar.
1.400 fossilfrie kilometer
Ved skifte til HVO100-diesel har Mercedes sparet atomosfæren for 44 ton CO2 svarende til 89 procent af alt den CO2, lastbilerne ellers ville have udledt på ruterne fra Belgien til Holland og videre til Italien.
I alt kørte lastbilerne 1.400 kilometer hver især med det miljøvenlige diesel. HVO-dieselen er baseret på fedt, vegetabilsk olie og olie fra affaldsprodukter.
Formel 1-bilerne slipper dog for at blive tanket men diesel. Men miljøvenlige kan de nu godt blive. Senest i 2026 skal feltet af racere nemlig kører på en 100 procent bæredygtig benzinblanding. Det er blandt andet noget af det, som har fået både Porsche og Audi til at sige ja til at køre med.