Mercedes E63 S – dansk tunet familieflytter med 820 hk

Danske Kleemann havde godt fat i nakken på Mercedes-AMG E63 S – dette eksemplar har 820 hypper og vanvittige 1.315 Nm.

Venstre fod holder jeg på bremsepedalen, mens min højre fod sørger for at holde motorens omdrejninger oppe. Sekundet efter slipper jeg bremsen og lukker dermed op for et inferno af hestekræfter, moment og fart, skriver Bil Magasinet.


Launch control-systemet sørger for, at jeg får et perfekt afsæt, og da bilen trækker på alle fire hjul, ryger de 820 hestekræfter direkte ned i asfalten uden større dramatik. Accelerationen er til gengæld så voldsom, at det næsten sortner for mine øjne, og den følelse gentager sig hver gang, den 7-trins Speedshift-automatgearkasse lægger en ny udveksling ind.

Bilen, jeg kører i, er i udgangspunktet en af de mest voldsomme stationcars, man kan komme i nærheden af lige nu. En Mercedes-Benz E 63 AMG i den kraftigste S-variant med firehjulstræk.


Fra fabrikken har den 585 hk. Det lyder voldsomt, men var alligevel ikke tilstrækkeligt for denne bils danske ejer. Derfor kørte han den forbi tuningsfirmaet Kleemann i Farum, som tryller ca. 235 hk mere ud af maskineriet.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

Vil du læse videre? Få fuld adgang på 1 minut

Du har forsøgt at klikke ind på en artikel, der kun er tilgængelig for medlemmer.
Bliv medlem nu og få adgang med det samme - klik her!
Bliv medlem nu!  

Allerede medlem? Log ind herunder: