Mercedes: “Det er slut med manuelt gear”

Den sidste Mercedes med manuelt gear forlader snart samlebåndet. Faktisk sker det allerede næste år.

Annonce

Tre pedaler, en pind og føreren i fuld kontrol. Kardinalargumenter for det manuelle gear. Men hos Mercedes har man lukket ørene for den slags. I hvert fald bliver den sidste bil med manuelt gear fra fabrikken i Stuttgart produceret næste år.

Præcist hvornår på året det sker, vil Mercedes ikke sætte ord på. Men dødsstødet til det manuelle gear kommer, fordi Mercedes vil udfase hele sit modelprogram af fossilbiler. Senest i 2030 skal alle Mercedes-modeller nemlig være elbiler. Og i den biltype er det manuelle gear overflødigt.

– Med flere elbiler ser vi, at kunderne ønsker at skifte til elektroniske komponenter, batterier og elektrisk fremdrift, siger en talsmand for mærket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men at Mercedes og manuelt gear ikke hænger sammen meget længere er faktisk ikke noget nyt. Tyskerne fortalte allerede for to år siden, at det manuelle gear var på vej ud. Det skulle reducere bilernes kompleksitet, lød forklaringen dengang. Og det holder tyskerne sådan set fast i. På den både spare mærket penge som i stedet kan bruges på udviklingen af elbiler og software.

– Vi skal reducere kompleksiteten. Kompleksitet giver os ekstra omkostninger. Vi vil reducere fremtidige produkter, reducere platformene markant, reducere antallet af forbrændingsmotorer dramatisk og eliminere den manuelle gearkasse, sagde daværende Mercedes-direktør Markus Schäfer dengang.

I USA har det ikke været muligt at købe en ny Mercedes med manuelt gear siden 2015. Og nu er det altså ved at være absolut sidste udkald for alle andre af mærkets kunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?