Annonce:

Mercedes’ biler skal køre 12.000 gratis kilometer om året

12.000 gratis kilometer hvert eneste år. Det er, hvad Mercedes ligger op til med udviklingen af ny type solcelle-lakering på biler. Helt konkret skal bilernes smøres ind i en tynd paste.

Annonce:

Mercedes planlægger at udvikle en særlig lak med indbyggede solceller, der skal gøre det muligt for deres elbiler at køre op til 12.000 kilometer ekstra om året alene ved hjælp af solenergi. Ideen bygger på en teknologi, hvor tynde solcellelag bliver integreret direkte i bilens overflade.

Ifølge producenten skal de solceller, der anvendes, være ekstremt tynde – kun omkring fem mikrometer – og kan påføres bilens karosseri som en form for paste.

Det skriver Bild.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For at beskytte solcellerne anvender Mercedes en lak baseret på nanoteknologi, der er i stand til at lade op til 94 procent af solenergien passere igennem. Teknologien tilføjer kun omkring 50 gram ekstra vægt pr. kvadratmeter til bilen.

Med en effektivitet på 20 procent kan solcellelakken under optimale forhold generere energi svarende til 12.000 kilometer om året for en bil med en overflade på cirka 11 kvadratmeter, som det eksempelvis er tilfældet for en mellemstor SUV.

LÆS OGSÅ: BMW M3 Touring har fået 855 hestekræfter

Mercedes peger på to scenarier: I Stuttgart, hvor Mercedes har hovedkvarter, kører en gennemsnitlig bil fra mærket cirka 52 kilometer dagligt.

Her kan op til 62 procent af energiforbruget dækkes ved hjælp af solenergi. I solrige områder som Los Angeles kan solcellerne potentielt generere energi til 100 procent af den daglige kørsel.


Teknologien er stadig under udvikling, og Mercedes har endnu ikke offentliggjort detaljer om den anvendte celleteknologi.

Det fremhæves dog, at produktionen af lakken skal være miljøvenlig og ikke vil anvende silicium, men i stedet materialer, der er let tilgængelige, uden gift og nemme at genanvende. Derudover forventes denne metode at være billigere at fremstille end traditionelle solcellemoduler.

Det vil tage tid, før teknologien er klar til kommerciel brug. Mercedes arbejder stadig på at udvikle metoder, der sikrer, at solcellelakken kan påføres effektivt på hele bilens overflade, uanset form og hældning på de enkelte dele.

Artiklen fortsætter efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også