Annonce:

Mercedes-AMG fortryder plan om elbiler – bygger ny V8-motor

Alt skal ikke køre på strøm. Og nu bygger Mercedes-AMG en afløser for mærkets 4-liters V8-motor med dobbelte turboer. Det var ellers ikke planen.

Mercedes forbereder en ny generation af V8-motorer, der kombinerer forbrændingsmotorens muskelkraft med elektrificering. Altså er der mere hybrid på vej ind i modelprogrammet.

Det er en del af en større plan om at udvide både Mercedes’ og AMG’s modelprogram og tilbyde et bredere udvalg af drivlinjer.

Faktisk vil Mercedes bygge færre elbiler for at redde forretningen. Læs mere om den beslutning lige her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Mercedes-AMG har også meldt ud, hvordan man tænker, at fremtiden i Affalterbach skal se ud. En af de mest bemærkelsesværdige er udviklingen af en ny generation af V8-motorer.

Den nye V8-motor vil blive “elektrificeret”. Hvad det præcist indebærer, er endnu ikke offentliggjort. Det spekuleres i, om der er tale om en plug-in hybrid eller en form for mild-hybrid system. Altså uden ledning.

Uanset hvilken løsning der vælges, er det tydeligt, at Mercedes-AMG ønsker at kombinere den traditionelle V8-motor med en form for batteri. Målet er at skabe motorer, der både er kraftfulde og mere effektive.

Det skriver Top Gear.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den nuværende hybrid-V8’er, der anvendes i de hurtigste AMG GT- og SL-modeller, kombinerer en 4,0-liters biturbo-motor med en elektrisk motor og et batteri. Den yder hele 805 hestekræfter.

Udover den nye V8-motor har Mercedes-AMG også bekræftet, at de arbejder på “dedikerede højtydende elektriske modeller baseret på AMG.EA”. AMG.EA er performance-afdelingens helt egen platform. Og faktisk den første fra AMG nogensinde.

Det betyder, at vi i fremtiden kan forvente endnu flere elektriske AMG-modeller. Også selvom der stadig skal bygges forbrændingsmotorer i hånden.


Mercedes har også bekræftet, at der er en mindre udgave af G-Klassen på vej. Tilbage i 2023 udtalte Mercedes-chefen Ola Källenius, at den “lille G” vil være “kompetent” og “øjeblikkeligt genkendelig som en G-Klasse”.

Mercedes har desuden gjort det klart, at de vil anvende et “sammenhængende, statusorienteret design” på tværs af hele deres modelprogram.

Kunderne skal fremover kunne vælge model og derefter vælge, hvilken motor der skal ligge i bilen. Källenius har derudover sagt, at det er slut med de mest vovede modeller. Fremover skal ‘en Mercedes ligne en Mercedes’.

Helt glemt er elbilen dog ikke. For der er en helt elektrisk E-Klasse på vej. Det samme er tilfældet for den kommende CLA.

Den bil fås dog også med en hybridhjulpet 4-cylindret forbrændingsmotor fra Kina. Det skyldes det samarbejde, som Volvos kinesiske ejer Geely har med bl.a. Renault. Samarbejdet hedder Horse Powertrains.

Annonce:

Men tilbage til Mercedes. For det er ikke kun V8-motoren, der overlever. På udvalgte, men få markeder har tyskerne tænkt sig at holde liv i V12-motoren i topmodellerne.

Mercedes-AMG’s fremtid ser spændende ud. Med den nye V8-motor og de kommende elektriske modeller er der i hvert fald noget for enhver smag.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også