Medie: Svensk bilfabrik saboteres direkte af Kina

Den svenske bilbatteri-fabrik Northvolt er ikke kun i krise, fordi BMW annullerede en kontrakt til 14 milliard kr. Kina ødelægger virksomheden, skriver medie.

Annonce

Den svenske batterifabrik Northvolt er muligvis ikke kun i problemer, fordi man mangler milliardstore kontrakter med bilmærkerne.

Den svenske forfatter Lars Wilderäng skriver på sin blog Cornucopia, at fabrikken i Skellefteå saboteres indefra af en underleverandør, som den kinesiske stat ejer.

Det samme skriver Allt om Elbilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Dagens Nyheter har fortalt om Northvolts forbindelse til den statsejede underleverandør Wuxi Lead.

Ifølge endnu ubekræftede oplysninger kan udstyret fra Wuxi Lead, som Northvolt er afhængig af, kun styres direkte fra Kina.

LÆS OGSÅ: Mercedes-ejer slap for p-bøde fordi han ikke kører Tesla

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden skal kineserne være særdeles tilbageholdende med at udlevere en række dokumenter, som underleverandøren endda har slettet flere af.

Det er fra Lars Wilderängs kontakt til en kilde med kendskab til situationen på fabrikken i Sverige, at oplysningerne kommer. Og selvom forfatteren mener, at der kan være tale om sabotage, vil han for at beskytte sin kilde ikke løfte sløret for dennes identitet.

– Det hjælper derfor ikke med yderligere milliarder eller statsligt ejerskab i Northvolt – produktionen vil ikke fungere, så længe kineserne ikke ønsker det, skriver Wilderäng.

Sveriges statsminister har da også afvist at lade skatteborgerne betale størstedelen af regningen for byggeriet af en anden fabrik, som Northvolt vil ombygge med kinesisk-ejede Volvo.

Mulig sabotage og pengemangel er dog ikke Northvolts eneste bekymringer. Der mangler så mange penge, at det nu er nødvendigt at fyre folk og lukke eller videresælge flere øvrige projekter.

Samtidig kræver en ekspert, at batterifabrikken i Skellefteå skal lukkes ned, indtil det er blevet kortlagt præcist, hvorfor indtil videre fire ansatte har mistet livet der. Læs mere om det her.


Northvolt selv har ifølge svenske Mestmotor ikke været til at få en kommentar fra, når der spørges til den mulige sabotage.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet