Medie: Ferrari F40 genopstår efter 32 år

Bilen var den sidste, Enzo Ferrari så i levende live. Og efter 32 år er Ferrari klar til at genoplive den ikoniske F40 som en del af Icona-serien.

Annonce

Ifølge Top Gear kan den næste bil i Icona-serien blive en hyldest til F40. Mediet henviser til anonyme, men “meget pålidelige” kilder.

Normalt bringer Top Gear ikke den slags historier, hvilket kun gør lige denne melding endnu mere troværdig. Det er også værd at bemærke, at historien er skrevet af magasinets og websitets chefredaktører.

Tidligere Icona-modeller er ikke blot retro-fortolkninger af ældre modeller. SP1, SP2 og SP3 refererer tydeligt til fortiden men med moderne design og teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver model er produceret i et begrænset antal. Eksempelvis blev det til 499 eksemplarer af Monza og 599 af Daytona – og hver koster over 7,5 millioner kroner. Uanset SP4’erens design, som måske skal ligne en F40, kan man forvente en lignende begrænset produktion og høje pris.

SP1 og SP2 var baseret på 812 Superfast. Bilerne brugte 812’erens chassis og motor. Mens SP3 var meget tættere på LaFerrari. Den største forskel var og er, at hybriddelen mangler i SP3.

LÆS OGSÅ: Det er direkte dumt at købe en elbil nu, siger ekspert

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måske Ferrari i en F40-inspireret SP4 kombinerer et chassis af kulfiber med 4,0-liters V8-motoren med dobbelt turbo fra SF90.

Biler som Icona-serien er yderst profitable for Ferrari. Da de er baseret på eksisterende komponenter, er de billigere at udvikle.

Men fordi bilerne er stærkt begrænset i antal, sidder der mange rige bilister derude, som er villig til at betale enorme summer bilerne. Ferrari kan da også vælge og vrage mellem folkene på venteliste til en Icona-bil.

Læs videre efter annoncerne

For at komme på ventelisten til en Icona skal man være en mere end almindelig ‘god’ Ferrari-kunde, hvilket betyder, at de håbefulde sjæle allerede har bidraget betydeligt til Maranello-mærkets gigantiske omsætning.

Men som Top Gear påpeger, kan en genoplivning af F40 af nogen blevet set som helligbrøde. Som en skamplet på Ferraris historie.

Se bare på den nye fortolkning Lamborghini Countach. En bil, som den oprindelige Countach-designer, Marcello Gandini, faktisk overhovedet ikke brød sig om.

Derudover kan man spekulere i, om en ny F40 ville overskygge det nye flagskib F80 der er en direkte erstatning for LaFerrari.

Mere efter annoncen

Ferrari har dog haft succes med Icona-serien indtil videre, så der er intet, der tyder på, at SP4 ikke vil blive mindst lige vellykket. Uanset om den er inspireret af F40 eller ej.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler